Ansøg om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie til religiøs forkynder
Du vil ansøge om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder, missionær, nonne, munk mv.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er:
6 måneder
Gebyret er:
11.975 kr.
Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse som medfølgende familie til en religiøs forkynder, missionær mv.
Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.
Du skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd. Det er forskelligt, hvilken dokumentation du skal vedhæfte, alt efter om du er den religiøse forkynders ægtefælle/samlever eller barn.
Hvis du er ægtefælle/samlever, kan du få brug for:
Hvis du er barn, kan du få brug for:
Afsæt gerne
20-30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du, som er ansøger, skal udfylde ansøgningen
Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder det, og hvilken dokumentation du skal vedlægge. Hvis du er et barn, der er under 16 år, skal din forældremyndighedsindehaver underskrive ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Hent print selv skema RF2:
Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger
Vi kan i forbindelse med behandlingen af din sag kontrollere rigtigheden af de oplysninger, du har givet. Læs mere om kontrol i Udlændingestyrelsen
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor.
Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen.
Udlændingestyrelsen anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx flere pasfotos eller kopier af ansøgningen.
Du ansøger fra Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum, eller
- allerede har opholdstilladelse i Danmark.
Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid
Ansøgningen kan også sendes til Udlændingestyrelsen.
Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri. Biometrien skal bruges for, at du kan få et opholdskort, hvis du får opholdstilladelse.
Hvis du er under 18 år, og skal bo hos din forælder i Danmark, behøver du ikke noget opholdskort. Hvis du ikke ønsker et opholdskort, behøver du derfor heller ikke at få taget fingeraftryk og ansigtsfoto.