Spørgsmål og svar

Vær opmærksom på, at de færøske myndigheder (Útlendingastovan) har overtaget behandlingen af sager om permanent ophold på Færøerne for ansøgninger indgivet fra den 1. september 2024. Ønsker du at indsende en ansøgning om permanent ophold på Færøerne, skal du derfor gå til Útlendingastovans hjemmeside. Læs mere om, hvordan du indgiver en ansøgning om permanent ophold på Færøerne

Nedenfor kan du læse om betingelserne for ansøgninger indgivet før den 1. september 2024.

 

Hvem kan få permanent opholdstilladelse?

Hvis du har fået opholdstilladelse på grundlag af et ægteskab eller lignende med en person på Færøerne, kan du normalt først få permanent opholdstilladelse, når du har haft opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år på samme grundlag.

Blev opholdstilladelsen oprindeligt givet til dig som barn, og din forælder selv er udlænding, er det en betingelse, at din forælder også selv har permanent opholdstilladelse.

I visse tilfælde kan du efter ansøgning få permanent opholdstilladelse, selvom du ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i 3 år.

Det er fx tilfældet, hvis du er udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, og er blevet meddelt opholdstilladelse på Færøerne efter § 9, stk. 1, nr. 1, jf. anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven.

Hvad er betingelserne?

Hvis det tidsmæssige krav er opfyldt, kan du få permanent opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af familiesammenføring, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Grundlaget for opholdstilladelsen skal stadig være til stede
  • Du må ikke have forfalden gæld på over 90.000,54 kr. (2024-niveau) til det offentlige, hvis du er over 18 år
  • Du må, under dit ophold på Færøerne, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, hvis du er over 15 år

Hvis du ansøger om permanent ophold på baggrund af tidligere dansk indfødsret, skal de almindelige betingelser være opfyldt:

  • Du må ikke have forfalden gæld på over 90.000,54 kr. (2024-niveau) til det offentlige, hvis du er over 18 år
  • Du må, under dit ophold på Færøerne, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, hvis du er over 15 år

Det tager typisk længere tid at få behandlet en ansøgning om permanent opholdstilladelse, end det gør at få behandlet en ansøgning om forlængelse. Opfylder du ikke betingelserne for at få permanent opholdstilladelse, er det derfor en god idé kun at søge om forlængelse. Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse

Hvem kan få permanent opholdstilladelse?

 

Hvis du har fået opholdstilladelse på Færøerne på grundlag af arbejde/studie eller som medfølgende familie til en udlænding, der har opholdstilladelse på Færøerne på grundlag af arbejde/studie, kan du først få permanent opholdstilladelse, når du har haft opholdstilladelsen i de sidste 7 år på et i det væsentligste samme grundlag.

 

Blev opholdstilladelsen oprindeligt givet til dig som barn, og din forælder selv er udlænding, er det en betingelse, at din forælder også selv har permanent opholdstilladelse.

Hvad er betingelserne?

 

Hvis det tidsmæssige krav er opfyldt, kan du få permanent opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af arbejde/studie, eller som medfølgende familie til en udlænding, der har opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af arbejde/studie, når følgende betingelser er opfyldt:

  • Grundlaget for opholdstilladelsen skal stadig være til stede
  • Du må ikke have forfalden gæld på over 90.000,54 kr. (2024-niveau) til det offentlige, hvis du er over 18 år
  • Du må, under dit ophold på Færøerne, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, hvis du er over 15 år

Det tager typisk længere tid at få behandlet en ansøgning om permanent opholdstilladelse, end det gør at få behandlet en ansøgning om forlængelse. Opfylder du ikke betingelserne for at få permanent opholdstilladelse, er det derfor en god idé kun at søge om forlængelse. Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse

Vær opmærksom på, at de færøske myndigheder (Útlendingastovan) har overtaget behandlingen af sager om permanent ophold på Færøerne for ansøgninger indgivet fra den 1. september 2024. Ønsker du at indsende en ansøgning om permanent ophold på Færøerne, skal du derfor gå til Útlendingastovans hjemmeside. Læs mere om, hvordan du indgiver en ansøgning om permanent ophold på Færøerne

På denne side kan du læse om betingelserne for ansøgninger indgivet før den 1. september 2024.