Sagsbehandling tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Hvem kan opnå permanent EU-ophold i Danmark?

Du har ret til permanent ophold efter EU-reglerne, når du har haft faktisk og reelt ophold i Danmark i mindst 5 på hinanden følgende år. Du skal i hele perioden have opfyldt betingelserne for dit opholdsgrundlag som familiemedlem til en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land.

Hvornår kan jeg ansøge om permanent EU-ophold?

 

Du kan ansøge om permanent EU-ophold, når du opfylder betingelserne og har været i Danmark i 5 sammenhængende år.

Da det ikke er obligatorisk at ansøge, er der ikke nogen frist for, hvornår du senest skal indgive en eventuel ansøgning.

Opfylder du betingelserne for permanent ophold efter EU-reglerne, har du i princippet denne ret, uanset om du ansøger om et EU-opholdsdokument eller ej.

Opfylder du ikke betingelserne, skal du fortsat opfylde et andet opholdsgrundlag efter EU-reglerne – uanset om du har været i Danmark i 5 år eller mere, og uanset om du ansøger om permanent EU-ophold.

Du kan tidligst ansøge om permanent EU-ophold en måned inden, du har været i Danmark i 5 sammenhængende år.

Du skal dog under alle omstændigheder indgive en ansøgning, før dit opholdskort udløber.

Hvad er betingelserne for at opnå permanent EU-ophold?

For at opnå permanent ophold efter EU-reglerne, skal du være opmærksom på følgende forhold og betingelser.

At have etableret faktisk og reelt ophold i Danmark indebærer, at I har levet jeres liv og indrettet jer på en sådan måde, der viser, at I har haft jeres tilværelse og dagligdag i Danmark.

I skal altså have foretaget en reel og faktisk flytning til Danmark. Det er ikke tilstrækkeligt, at I har været registreret på en dansk adresse, eller at I står som ejer eller lejer af en bolig i Danmark.

Du skal til enhver tid i løbet af de 5 sammenhængende år have opfyldt betingelserne for mindst ét opholdsgrundlag efter EU-reglerne. Det er dog ikke afgørende, om du har opfyldt betingelserne for det samme opholdsgrundlag i hele perioden.

Som EU-borger kan du derfor godt have haft flere forskellige opholdsgrundlag i løbet af 5-årsperioden – også samtidig. Det kan både have været selvstændige opholdsgrundlag som fx arbejdstager eller studerende, eller en afledt ret som familiemedlem til en anden EU-borger.

Som tredjelandsstatsborger vil dit opholdsgrundlag som udgangspunkt have været som familiemedlem til en EU borger eller en dansk statsborger, der har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU-land.

Du kan læse mere om de forskellige opholdsgrundlag her

Som nævnt skal du og dit danske familiemedlem som udgangspunkt have haft faktisk og reelt ophold i Danmark i hele 5-årsperioden.

Midlertidige ophold i udlandet på tilsammen under 6 måneder om året vil dog ikke i sig selv være til hinder for, at du kan opnå permanent EU-ophold.

Det samme gælder ved ét fravær af op til et års varighed, som skyldes vægtige grunde eller fravær af længere varighed, som skyldes værnepligt.

Hvilke rettigheder har jeg med et permanent EU-opholdsdokument?

Du har de samme rettigheder, som du hidtil har haft med et EU-opholdsdokument. Dog med den tilføjelse, at du ikke længere behøver at opfylde de betingelser, der var for dit oprindelige opholdsgrundlag. Det betyder, at du ikke mister din opholdsret, hvis du fx bliver skilt.

 

Kan jeg miste mit permanent EU-ophold?

Hvis du har opnået permanent EU-ophold, bevarer du den så længe, du har faktisk og reelt ophold i Danmark.

 

Udrejst i mindre end 2 år

Du mister ikke dit permanent EU-ophold, hvis du opholder dig uden for Danmark i mindre end 2 år.

Vær opmærksom på, at din bopælskommune vil bede om en bekræftelse fra SIRI på din fortsatte opholdsret, når du efter din tilbagevenden til Danmark vil registrere din adresse i CPR-registret. Du skal kun bruge bekræftelsen, hvis du har haft bopæl i udlandet, og din adresse dermed er afmeldt i CPR-registret. Hvis du kun har været i udlandet på fx et almindeligt ferieophold, og din adresse ikke er afmeldt i CPR, skal du ikke have bekræftelsen.

Udrejst i mere end 2 år

Hvis du har opnået permanent EU-ophold og skal opholde dig uden for Danmark i mere end 2 år, og du har til hensigt efterfølgende at vende tilbage til Danmark, kan du i særlige tilfælde få en dispensation, så din opholdsret ikke ophører.

I din ansøgning om dispensation  skal du dokumentere årsagen til og længden af dit ophold uden for Danmark. SIRI kan efter omstændighederne give dispensation fra ophør i op til 2 yderligere år (ud over de 2 år du med permanent EU-ophold i forvejen har ret til at være udrejst).

Hvis du har permanent ophold i Danmark, vil modtagelsen af offentlige ydelser ikke have betydning for din ret til at opholde i Danmark.

 

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne for hverken permanent EU-ophold eller for et af de øvrige opholdsgrundlag efter EU-reglerne, vil din tilknytning til Danmark blive vurderet, og det kan have betydning for, om du bevarer din opholdsret. Der bliver i den forbindelse blandt flere andre forhold set på, hvor længe du har boet i Danmark, og på din tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Hvis SIRI påtænker eventuelt at træffe en ny afgørelse om din ret til ophold i Danamrk, fx hvis du har været udrejst i en længere periode, skriver SIRI til dig og giver dig mulighed for at komme med bemærkninger og eventuel dokumentation inden afgørelsen træffes.

 

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger om permanent EU-ophold?

En ansøgning om permanent ophold efter EU-reglerne skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

På ansøgningsfanen til højre kan du læse mere om ansøgningsproceduren. Her finder du også det ansøgningsskema, du skal udfylde.

Som udgangspunkt træffer SIRI afgørelse på baggrund af de oplysninger og dokumenter, du afleverer sammen med ansøgningen. I nogle tilfælde vil SIRI dog kontakte dig i løbet af sagsbehandlingen, hvis vi har brug for flere oplysninger.

I forbindelse med sagsbehandlingen indhenter SIRI oplysninger fra det danske Indkomstregister.

Vær opmærksom på, at det som udgangspunkt kun er dig selv og dit danske familiemedlem, der er part i din sag. Din eventuelle arbejdsgiver eller andre betragtes ikke som part i din sag. Under sagens behandling er det derfor dig eller dit danske familiemedlem, SIRI skriver til og kan udlevere oplysninger om sagen til. Modtager SIRI – skriftligt eller telefonisk - anmodning om oplysninger i din sag fra andre end dig og dit danske familiemedlem, kan oplysningerne som udgangspunkt ikke udleveres.

Ønsker du, at SIRI under sagens behandling skal kunne give oplysninger om din sag til andre end dig, skal du på forhånd underskrive en fuldmagt specifikt vedrørende de personer, der skal have adgang til oplysningerne. Fuldmagten skal indleveres til SIRI, gerne sammen med din ansøgning. 

Hvis det fremgår af din ansøgning, at du repræsenteres af en advokat, skal du ikke afgive en særskilt fuldmagt til advokaten, da advokater allerede i kraft af deres stilling har en særlig fuldmagt. Det betyder bl.a., at SIRI under sagens behandling i givet fald sender alle henvendelser til dig via din advokat.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation, inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Du skal altid vedlægge følgende:

Som udgangspunkt vil SIRI vurdere, at perioder hvor du har haft indkomst eller modtaget offentlige ydelser i Danmark også betyder, at du har haft ophold i Danmark. Du behøver derfor ikke indsende dokumentation for perioder, hvor du har modtaget offentlige ydelser eller været lønmodtager i Danmark. Det samme er gældende for dit danske familiemedlem.

Dokumentation for dit eget og dit danske familiemedlems faktiske og reelle ophold i Danmark i perioder uden indkomst eller offentlige ydelser kan fx være følgende:

Bemærk, at der kun er tale om eksempler på dokumentation i listen ovenfor. Eksemplerne er givet på baggrund af SIRIs erfaringer med, hvilke typer af dokumentation der er relevant for sagsbehandlingen og kan forkorte sagsbehandlingstiden. Du skal derfor ikke nødvendigvis indsende alle typer af dokumentation anført ovenfor. Du kan også indsende andre dokumenter og oplysninger end de ovenstående eksempler.

Afsæt gerne

30 minutter

til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og dit danske familiemedlem udfylder og underskriver ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD2/D. 

Ansøgningsskemaet indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Ansøgningsskemaet findes ikke i en online version. Skemaet skal derfor printes ud, udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation. Du kan også indsende ansøgningsskemaet og den relevante dokumentation via SIRIs kontaktformular. Du kan læse mere på næste trin om, hvordan du indgiver ansøgningsskemaet til SIRI. 

Ansøgningsskema

Hent print selv skemaet OD2/D i pdf-format

Hent print selv skemaet OD2/D i Word format

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

Indgiv ansøgningen via SIRIs kontaktformular

Du kan indgive ansøgningen via SIRIs kontaktformular. Det kræver, at du gemmer det udfyldte og underskrevne ansøgningskema og den relevante dokumentation i digitalt format, så det kan vedhæftes elektronisk. Du skal vælge årsagen 'Jeg skal indsende en ansøgning om familiesammenføring med dansk statsborger eller permanent ophold efter EU-reglerne’, hvis du indsender via SIRIs kontaktformular.

Du kan tilgå SIRIs kontaktformular her

Indgiv ansøgningen ved personligt fremmøde

Du kan også indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i en af SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller Bornholm. 

Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her

Du skal huske at bestille tid til at aflevere din ansøgning

Du skal altid medbringe dit originale pas, når du møder personligt frem i SIRI.

 

Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz skal du have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et opholdsbevis.

Hvis du ikke får optaget biometri, kan vi ikke udstede det fysiske opholdskort til dig.

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger. Det kan ske, mens vi behandler din ansøgning. Du kan også vente, til vi har behandlet din ansøgning, og du har fået dit EU opholdsdokument. Bemærk dog, at opholdskortet ikke kan udstedes før du har fået optaget biometri.

Du skal altid huske at bestille tid, før du møder personligt frem i en af SIRIs afdelinger. Du finder SIRIs tidsbestilling her

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Du vil få tilsendt et kvitteringsbrev, når SIRI har modtaget din ansøgning. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, fx fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.

Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI