Permanent ophold når du er EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger
Du har opholdt dig i Danmark efter EU-reglerne i mindst 5 sammenhængende år.
Sagsbehandlingen tager normalt
0-90 dage
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du læse om ansøgningsprocessen.
Din ansøgning skal indgives til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Du kan indgive din ansøgning om permanent ophold efter EU-reglerne på tre forskellige måder:
- Du kan indgive din ansøgning online,
- Du kan indgive din print-selv ansøgning uden personligt fremmøde, ved at indsende din ansøgning via SIRIs kontaktformular, eller
- Du kan indgive din print selv ansøgning ved at møde frem personligt i en af SIRI's afdelinger i København, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Du kan læse mere om alle tre muligheder nedenfor.
Inden du læser denne fane om at indgive ansøgning om permanent ophold, anbefaler vi, at du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre læser om permanent ophold, hvilke betingelser du skal opfylde mv.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.
Du kan bruge denne tjekliste og hente erklæringer nederst.
Du skal altid vedlægge:
Møder du frem personligt hos SIRI eller sender din ansøgning via vores kontaktformular skal du vedlægge:
Har du haft skiftende opholdsgrundlag i løbet af den tid, du har opholdt dig i Danmark, skal du vedlægge dokumentation for alle dine opholdsgrundlag.
Hvis du er eller har været Arbejdstager:
Hvis du er eller har været Selvstændig erhvervsdrivende:
Hvis du er eller har været Person med tilstrækkelige midler:
Hvis du er eller har været Studerende:
Hvis du er eller har været Familiemedlem:
Hent erklæringer:
Hent Erklæring og information (bruges hvis du ikke underskriver ansøgningen med MitID)
Afsæt gerne
30 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du udfylder selv ansøgningsskemaet
På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema OD1.
Du kan vælge mellem et online skema eller et print-selv-skema.
Begge typer af skema indeholder en vejledning i, hvordan det skal udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Online ansøgningsskema
Hvis du vælger at udfylde OD1 online, skal du sørge for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til online ansøgningen.
Benyt OD1 online (åbner i et nyt vindue)
Print-selv ansøgningsskema
Hvis du vælger OD1C print-selv skema, skal det udfyldes og afleveres personligt i en af vores afdelinger sammen med den relevante dokumentation.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Hent print selv skema OD1C i pdf-format
Hent print selv skema OD1C i Word-format
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her
Du har ansøgt online
Hvis du har ansøgt online, har du allerede indgivet ansøgningen.
Du vil indgive en print-selv ansøgning
Du kan vælge enten at indgive ansøgningen digitalt via SIRIs kontaktformular eller at indgive ansøgningen ved personligt fremmøde i SIRIs afdelinger i København, Odense, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg eller på Bornholm.
Du finder vores kontaktformular her
Du kan finde adresser og åbningstider på SIRIs afdelinger her
Husk tidsbestilling hos SIRI!
Når du skal indgive din ansøgning hos SIRI, skal du huske at bestille tid her
4
Hvis du er statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz, skal du have optaget biometri for at få udstedt et opholdskort. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får et opholdsbevis.
Hvis du ikke får optaget biometri, kan vi ikke udstede det fysiske opholdskort til dig.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger. Det kan ske, mens vi behandler din ansøgning. Du kan også vente, til vi har behandlet din ansøgning, og du har fået dit EU opholdsdokument. Bemærk dog, at opholdskortet ikke kan udstedes før du har fået optaget biometri.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane . Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. I visse tilfælde vil SIRI bede dig om at møde frem personligt til et ID-tjek i en af vores afdelinger.
Vi vil i nogle tilfælde indhente yderligere oplysninger til sagen, f.eks. fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT og politiet, eller relevante myndigheder i udlandet.
Du har ret til at opholde dig og arbejde i Danmark, mens du venter på svar.