Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Gebyr for sagsbehandlingen
Intet gebyr

Fra den 1. september 2024 har de færøske myndigheder overtaget ansvaret for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne fra SIRI og Udlændingestyrelsen. Du vil fremover skulle ansøge om opholds- og arbejdstilladelse via Útlendingastovans hjemmeside.

Har du indgivet en ansøgning om opholdstilladelse til Færøerne ved SIRI inden den 1. september 2024, så færdigbehandler SIRI din sag. Hvis du har spørgsmål til din verserende sag eller supplerende oplysninger, nye dokumenter eller kommentarer, skal du henvende dig til SIRI.

Hvem kan ansøge om opholdstilladelse?

Er du optaget på en grund- eller ungdomsuddannelse på Færøerne, kan du få tilladelse til at opholde dig og studere på Færøerne.

Også hvis du er statsborger i et EU/EØS land, skal du ansøge om opholdstilladelse som studerende til en grund- eller ungdomsuddannelse på Færøerne

Statsborgere fra nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) behøver hverken visum eller tilladelse til at opholde sig og arbejde på Færøerne.

Hvad er betingelserne?

Det er et krav, at du er blevet optaget på en godkendt grund- eller ungdomsuddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution på Færøerne.

Du skal have penge nok til at forsørge dig selv under dit ophold på Færøerne.

Du har penge nok, hvis du har et beløb svarende til 50.000 kr. Hvis du søger om opholdstilladelse for mindre end et år, skal du råde over et beløb svarende til 4.200 kr. pr. måned i det antal måneder, du skal være på Færøerne som studerende

Som studerende på en grund- og ungdomsuddannelse skal du altid dokumentere selvforsørgelse. Hvis du skal være elev på en efterskole, skal du dog ikke dokumentere selvforsørgelse.

Du skal kunne tale og forstå undervisningssproget.  Du skal også kunne forstå enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau.

Uddannelsen skal være godkendt af en de færøske myndigheder.

Hvis selve uddannelsen ikke er godkendt, men skolen er godkendt af selvstyret, skal der foreligge en gyldig udtalelse fra det de færøske myndigheder om uddannelsens indhold.

Du kan kun få opholdstilladelse til at følge 1 år af en gymnasial uddannelse, hvis én af de følgende tre betingelser er opfyldt:

  • Opholdet er arrangeret af en udvekslingsorganisation
  • Du har påbegyndt din gymnasiale uddannelse i hjemlandet og vil tage et år af din uddannelse på Færøerne
  • Du vil begynde din gymnasiale uddannelse på Færøerne, og du kan dokumentere, at du vil fortsætte uddannelsen i hjemlandet

Du kan ikke få opholdstilladelse til at følge et grundforløb til en erhvervsuddannelse.

Dog kan du i særlige tilfælde, når uddannelsesopholdet indgår i internationale samarbejds- eller udvekslingsaftaler, få en tilladelse.

Hvis du er under 18 år, skal begge dine forældre erklære med en underskrevet samtykkeerklæring, at de giver dig lov til at læse på Færøerne

Du skal vedlægge dokumentation for, hvem der har forældremyndigheden over dig, fx i form af en kopi af din fødselsattest.

Skolen skal samtidig erklære, at den vil hjælpe med, at du får et forsvarligt ophold på Færøerne.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en opholdstilladelse som studerende på Færøerne? – og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig og studere på Færøerne i den periode din tilladelse er gyldig.

En opholdstilladelse giver dig ikke ret til at opholde dig i Schengen-området.

Har du boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du ansøge om dispensation for bortfald.

Som elev på en grund- eller ungdomsuddannelse må du som udgangspunkt ikke arbejde på Færøerne.

Arbejder du uden tilladelse, bliver det betragtet som ulovligt arbejde. Ulovligt arbejde kan medføre bøde eller fængselsstraf, og inddragelse af din opholdstilladelse som studerende.

I særlige tilfælde kan du, efter ansøgning om det, få arbejdstilladelse, fx til at gennemføre en erhvervspraktik i folkeskolen.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv. Du må derfor ikke modtage offentlig hjælp.

Hvis du modtager offentlige ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være på Færøerne.

Hvor længe kan jeg være på Færøerne?

Som studerende ved en grund- og ungdomsuddannelse, kan du højst få opholdstilladelse til et år.

Du kan ikke få tilladelse til at gennemføre en hel gymnasial uddannelse.

En opholdstilladelse på Færøerne kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Kan min familie få opholdstilladelse på Færøerne?

En opholdstilladelse som studerende ved en grund- og ungdomsuddannelse giver ikke din familie mulighed for tage med til Færøerne.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på studier behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Som udgangspunkt skal en opholdstilladelse været opnået inden indrejsen på Færøerne.

Du kan ansøge ved at gå til fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, ST1.

Der skal ikke betales gebyr.

Din uddannelsesinstitution skal udfylde ansøgningens del 2. 

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Fra den 1. september 2024 har de færøske myndigheder overtaget ansvaret for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne fra SIRI og Udlændingestyrelsen. Du vil fremover skulle ansøge om opholds- og arbejdstilladelse via Útlendingastovans hjemmeside.

Har du indgivet en ansøgning om opholdstilladelse til Færøerne ved SIRI inden den 1. september 2024, så færdigbehandler SIRI din sag. Hvis du har spørgsmål til din verserende sag eller supplerende oplysninger, nye dokumenter eller kommentarer, skal du henvende dig til SIRI.

Du skal vedlægge

Hvis du skal læse på en gymnasial uddannelse, skal du desuden vedlægge

Hvis du er under 18 år, skal du også vedlægge

Afsæt gerne

30-40 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og dit uddannelsessted skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet.

 

På dette trin har du og dit uddannelsessted adgang til det relevante ansøgningsskema ST1. 

Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og indsamlet dokumentation som beskrevet i trin 1, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

I ansøgningsskemaet ST1 skal dit uddannelsessted udfylde del 2 af skemaet. Når uddannelsesstedet er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næste trin.

Du skal aflevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print-selv skemaet ST1 i word-format

Hent print-selv skemaet ST1 i pdf-format

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning (åbner i et nyt vindue)

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos. 

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum eller
  • allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her.  

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

 

Du ansøger på Færøerne

Som udgangspunkt kan man ikke indgive en ansøgning på Færøerne, uden en forudgående opholdstilladelse. 

Hvis ganske særlige grunde taler for det og du er indrejst lovligt, vil en førstegangsansøgning kunne indgives til politiet på Færøerne.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane.

Når sagen er afgjort, vil du modtage vores svar igennem din nærmeste danske diplomatiske repræsentation, eller via e-boks såfremt du har lovligt ophold i Danmark.

Hvis du har lovligt ophold på Færøerne vil du modtage vores svar med brev på den adresse du har oplyst os om i ansøgningen. Har du indgivet din ansøgning direkte hos SIRI, vil du blive kontaktet af færøsk Politi med henblik på at blive ID-verificeret og få udleveret afgørelsen.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller evt. tredjepart.

Ansvarlig myndighed