Au pair på Færøerne
Du vil være au pair hos en værtsfamilie på Færøerne.
Sagsbehandlingstiden tager normalt
3 måneder
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet.
Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk
Du skal vedlægge
Fra den 1. september 2024 har de færøske myndigheder overtaget ansvaret for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne fra SIRI og Udlændingestyrelsen. Du vil fremover skulle ansøge om opholds- og arbejdstilladelse via Útlendingastovans hjemmeside.
Har du indgivet en ansøgning om opholdstilladelse til Færøerne ved SIRI inden den 1. september 2024, så færdigbehandler SIRI din sag. Hvis du har spørgsmål til din verserende sag eller supplerende oplysninger, nye dokumenter eller kommentarer, skal du henvende dig til SIRI.
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.
I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:
- har et gyldigt visum,
- er fritaget for krav om visum eller
- allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her
Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger
Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her
Ansøgning på Færøerne
Som udgangspunkt kan du ikke indgive en ansøgning på Færøerne, hvis du ikke har en forudgående opholdstilladelse.
Hvis ganske særlige grunde taler for det og du har lovligt ophold, vil en førstegangsansøgning dog kunne indgives til politiet på Færøerne.
Du kan også sende ansøgningen til SIRI.
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar. Din værtsfamilie modtager også et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din værtsfamilie.