Arbejdsmarkedstilknytning
Du arbejder i Danmark, men du har mistet din danske opholdstilladelse som familiesammenført, flygtning eller medfølgende familiemedlem.
Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned
Gebyr for sagsbehandling
6.290 kr.
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé, at indsamle den nødvendige dokumentation inden ansøgningsskemaet udfyldes. Brug evt. denne tjekliste.
Du skal vedlægge
Afsæt gerne
30 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet
På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til de relevante ansøgningsskemaer.
Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.
Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.
Du kan vælge mellem et af disse to ansøgningsskemaer:
- AR1, hvor du og din arbejdsgiver udfylder hver sin del af skemaet
- AR6, hvor du giver din arbejdsgiver fuldmagt til at ansøge på dine vegne
I skemaet AR1 skal din arbejdsgiver udfylde den første af skemaets to dele. Når arbejdsgiveren er færdig med sin del, får arbejdsgiveren et referencenummer og en adgangskode til skemaets anden del, som arbejdsgiveren skal videregive til dig. Så kan du åbne ansøgningen og udfylde din del.
I skemaet AR6 er det kun din arbejdsgiver, der skal udfylde skemaet.
Du kan læse mere om fuldmagt og hente en godkendt standard til fuldmagt her.
Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.
Hvis du ikke har MitID, skal du underskrive, indscanne og vedhæfte til ansøgningen dokumentet 'Erklæringer og information'.
Du kan hente dokumentet 'Erklæringer og information' her (også tilgængeligt i selve skemaet)
Benyt skemaet AR1 Benyt skemaet AR6
Bemærk, at det er obligatorisk at benytte et af disse to ansøgningsskemaer. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.
5
Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.
Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.
Du kan læse mere om biometri her.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:
- Oprettet sagsbestillings-id
- Betalt gebyr
- Indgivet ansøgningen
- Fået optaget biometri
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.
Du kan finde oplysning om, hvordan du skal forholde dig, mens du venter på svar her.