Det er Udlændingestyrelsen, som bestemmer, hvilket asylcenter du skal bo på. Du vil normalt komme til at bo på mindst to asylcentre (et modtagelsescenter og et opholdscenter), inden du får opholdstilladelse, udrejser eller bliver udsendt. Visse asylansøgere har dog mulighed for privat indkvartering uden for asylcentrene.

Der findes en række forskellige typer af asylcentre:

  • Modtagecentre – for asylansøgere, som lige er kommet til Danmark
  • Opholdscentre – for asylansøgere, som får deres sag behandlet her i landet
  • Udrejsecentre – for personer uden lovligt ophold i Danmark, fx fordi de har fået endeligt afslag på deres asylsag, samt asylansøgere, der skal overføres eller tilbageføres til et andet EU-land efter Dublinforordningen.

Der er også særlige centre for bl.a. uledsagede mindreårige asylansøgere og asylansøgere med særligt behov for omsorg, fx alvorligt syge personer.

Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering på asylcentre. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene.

Operatørerne er Kriminalforsorgen, Røde Kors, Tønder Kommune og Vesthimmerlands Kommune. 

Se oversigt over kontrakter med operatører på Udlændingestyrelsens hjemmeside, us.dk

Se hvor asylcentrene er placereret i Danmark

Også relevant for dig