Behandling af en asylansøgning
Når du som udlænding har søgt om asyl i Danmark, går Udlændingestyrelsen i gang med sagsbehandlingen. Du kan få et overblik over processen her og læse mere om de forskellige faser i sagsbehandlingen.
Din ansøgning kommer først i en indledende fase, hvor det bliver besluttet om ansøgningen skal behandles i Danmark eller i et andet land. Når du har søgt om asyl og er blevet registret hos politiet, vil du få mulighed for at udfylde et asylansøgningsskema og du bliver indkaldt til en samtale med Udlændingestyrelsen. I asylansøgningsskemaet og til samtalen med Udlændingestyrelsen skal du fortælle om baggrunden for, at du søger om asyl i Danmark.
Den første samtale med Udlændingestyrelsen kaldes en oplysnings- og motivsamtale. Samtalen finder som udgangspunkt sted kort tid efter, at du er blevet registreret som asylansøger i Danmark. Formålet med samtalen er at fastlægge din identitet, rejserute og asylmotiv.
Når det er blevet besluttet at selve asylsagsbehandlingen skal foregå i Danmark, kan den foregå i tre forskellige procedurer:
- Den almindelige procedure
- Åbenbart grundløs proceduren
- Åbenbart grundløs haster proceduren
Når det er besluttet, at asylansøgningen skal behandles i Danmark, har du også mulighed for at søge om humanitær opholdstilladelse. Ansøgninger om dette behandles af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Læs mere om humanitær opholdstilladelse
Den almindelige procedure
Når din sag behandles i den almindelige procedure, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt du får tilladelse eller afslag på baggrund af betingelserne for at få asyl. Det kan ske allerede efter din første samtale. I visse tilfælde er det dog nødvendigt at indkalde dig til en uddybende asylsamtale eller at foretage andre yderligere undersøgelser. Det kan fx være nødvendigt med en uddybende samtale, hvis dit asylmotiv har en mere kompliceret karakter.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i asylsagen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger. Udlændingestyrelsen lægger både vægt på dine egne oplysninger samt generelle baggrundsoplysninger om forholdene i dit hjemland. Læs mere om landeoplysninger
Åbenbart grundløse sager
Din ansøgning behandles som åbenbart grundløs, hvis Udlændingestyrelsens vurderer, at de omstændigheder, som du påberåber dig, åbenbart ikke er asylrelevante, eller hvis de omstændigheder, som du påberåber dig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan føre til asyl.
I åbenbart grundløse sager træffer Udlændingestyrelsen normalt afgørelse i sagen på baggrund af den første samtale med dig.
I de tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen lægger til grund, at din ansøgning om asyl er åbenbart grundløs, forelægges sagen for Dansk Flygtningehjælp, som også foretager en vurdering af sagen.
Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens afgørelse, afgøres sagen med et afslag. Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod ikke er enig med Udlændingestyrelsen, vil styrelsen afgøre sagen i den almindelige procedure. Hvis du får et afslag, vil sagen blive overført til Flygtningenævnet til klagesagsbehandling.
Åbenbart grundløse haster sager
Der er en særlig hasteprocedure vedrørende asylansøgere fra en række specifikke lande. Denne procedure kaldes åbenbart grundløs haster proceduren (ÅGH-proceduren). Der er i disse sager en forhåndsformodning for, at ansøgningen kan afslås som åbenbart grundløs.
ÅGH-landelisten blev senest aftalt den 19. januar 2023. Listen omfatter EU-medlemslandene, Norge, Schweiz, Island, Albanien, Australien, Bosnien-Hercegovina, Canada, Japan, Kosovo, Liechtenstein, Makedonien, Moldova, Mongoliet, Montenegro, New Zealand, Serbien, Storbritannien og USA. Listen omfatter også Georgien, hvor der dog efter en konkret vurdering gælder en række undtagelser.
Ved behandling af en sag i åbenbart grundløs haster proceduren udfylder du ikke et asylansøgningsskema, og du kommer særligt hurtigt til oplysnings- og motivsamtalen hos Udlændingestyrelsen. Dansk Flygtningehjælp skal afgive en udtalelse i sagen efter, at Dansk Flygtningehjælp også har haft en samtale med dig. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen, vil der særligt hurtigt blive givet afslag på asyl.
På baggrund af oplysningerne fra samtalen og eventuelle yderligere oplysninger træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt Danmark skal behandle din asylansøgning, eller om det er et andet land, der skal anmodes om at behandle ansøgningen.
Det er reglerne i den såkaldte Dublin-forordning, der bestemmer, om det er Danmark eller et andet land, der skal behandle asylansøgningen. Dublin-forordningen gælder i EU-medlemsstaterne, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Læs mere om Dublin-forordningen
Som udgangspunkt vil du allerede ved oplysnings- og motivsamtalens afslutning blive gjort bekendt med Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvorvidt din ansøgning behandles i Danmark, eller om der er et andet land, der skal anmodes om at behandle din ansøgning.
I nogle tilfælde vil det dog være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, og det vil derfor ikke være muligt for Udlændingestyrelsen at træffe en afgørelse om, hvor din ansøgning skal behandles, allerede ved oplysnings- og motivsamtalens afslutning.
Det vurderes også, om du skal henvises til at få din asylansøgning behandlet i et andet såkaldt sikkert land uden for EU fx USA eller Canada. Afvisning til et sikkert land kan ske, hvis du har opholdt dig i et sådant sikkert land inden indrejsen i Danmark, og hvis du er rejst direkte til Danmark fra det sikre land.
Hvis ikke kriterierne i Dublin-forordningen fører til, at din ansøgning skal behandles i et andet medlemsland, og hvis ikke du kan henvises til at få din ansøgning behandlet i et sikkert land uden for EU, afsluttes den indledende fase med en beslutning om, at din ansøgning skal behandles i Danmark.
Film om asylsagsbehandlingen
Udlændingestyrelsen har lavet en informationsfilm, som gennemgår de forskellige processer i en asylsag. Se en liste med links til filmen på en række sprog