Tilladelse - Working Holiday
Du har fået et Working Holiday i Danmark
SIRI har givet dig tilladelse til et Working Holiday-ophold. Hvad er dit næste skridt?
Hvis du ikke allerede er i Danmark, når du får din tilladelse, vil den repræsentation, hvor du ansøgte om opholdstilladelse, orientere dig om vores afgørelse og give dig tilladelsesbrevet. Derefter kan du som visumfri frit rejse ind i Danmark.
Når du har fået opholdstilladelse, får du også et opholdskort som bevis på din tilladelse. Opholdskortet indeholder de biometriske data, som er blevet optaget.
Du kan læse mere om opholdskort her.
Efter du er rejst ind i Danmark, skal du, senest 5 dage efter du er flyttet ind i din bolig i Danmark, bede om at blive registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som indrejst og bosiddende i Danmark. Du skal møde personligt op med din opholdstilladelse, dit pas og dokumentation for din danske adresse, fx i form af en lejekontrakt.
Dit opholdskort bliver derefter sendt til den adresse, som er registreret i CPR.
Du kan læse mere om CPR-registrering på her.
Hvis du ikke har fået optaget biometri
Hvis du ikke har fået optaget biometri, fx fordi du ansøgte på en norsk eller svensk repræsentation, som Danmark har en aftale med, skal du have optaget biometri senest 14 dage efter, du er rejst ind i Danmark.
Du kan læse mere om biometri og hvordan du får optaget biometri her.
Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.
Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her.
Du får dit opholdskort med posten 2-3 uger efter, du har fået optaget biometri og er blevet registreret med en dansk adresse i CPR. Du skal sørge for at have dit navn på postkassen, ellers bliver opholdskortet sendt tilbage til SIRI.
En tilladelse giver dig ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages periode.
Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen lande.
Du kan rejse ud af Danmark i op til 6 måneder uden at miste din tilladelse, hvis du bevarer din adresse i Danmark.
Hvis du opgiver din adresse i Danmark og rejser ud, bortfalder din tilladelse.
Din tilladelse bortfalder også, hvis du opholder dig uden for Danmark i mere end 6 måneder.
Læs mere om bortfald af opholdstilladelse her.
Linket giver dig også kan finde information om, hvad du skal gøre, hvis
- du skal opholde dig uden for Danmark i mere end 6 måneder, eller
- hvis din tilladelse allerede er bortfaldet.
SIRI kan inddrage din tilladelse hvis du ikke overholder betingelserne for tilladelsen, fx hvis
- du arbejder i flere end de tilladte måneder, eller
- du tager fast arbejde eller arbejder hos den samme arbejdsgiver i længere tid, end den tilladte.
Du kan også miste din tilladelse, efter de såkaldte bortfaldsregler, hvis du opholder dig mere end 6 måneder uden for Danmark.
Læs mere om bortfaldsreglerne her.
Samme sted kan du findeinformation om, hvad du skal gøre, hvis du skal opholde dig uden for Danmark i mere end 6 måneder.
Du har ikke brug for en tilbagerejsetilladelse, idet du ikke har brug for visum til at rejse ind i Danmark.
Du må begynde at studere så snart du er kommet til Danmark og har lovligt ophold.
Du må begynde at arbejde så snart tilladelsen er gyldig og i det omfang, som det står i dit tilladelsesbrev.