Hvis I som uddannelsesinstitution planlægger at have mange udenlandske studerende i det kommende semester eller studieår, er det en god idé, at I kontakter Styrelsen for International Rekruttering og Integration allerede i planlægningsfasen.

I kan kontakte kontorchef Kirsten Meier på kmei@siri.dk eller souschef Sara Kaae på sake@siri.dk.

I skal udfærdige skolelister over jeres studerende. Der skal laves en skoleliste per uddannelse eller studieretning. Det skal præciseres, om de ansøgere, der skrives på listen, er endeligt optaget eller betinget optaget. Der skal også være taget stilling til, om studieafgiften er betalt eller ej.

Tanken bag skolelisterne er, at SIRI kan sagsbehandle ansøgninger, som ikke indeholder alle nødvendige oplysninger, hvis vi på baggrund af listerne kan se, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse som studerende. Desuden vil skolelisterne kunne erstatte noget af den telefoniske kontakt mellem uddannelsesinstitutionen og SIRI, som ellers ville være nødvendig i hver enkelt sag.

For at få en opholdstilladelse skal den udenlandske studerende kunne fremlægge dokumentation for, at han eller hun er optaget på en dansk uddannelsesinstitution. I visse tilfælde skal den studerende desuden dokumentere, at han eller hun kan forsørge sig selv under studieopholdet.

Betingelserne for en studietilladelse er beskrevet på følgende ansøgningssider:

Det er dokumenteret, at den udenlandske studerende er optaget på en dansk uddannelse, når uddannelsesinstitutionen har udfyldt og indsendt sin del af online ansøgningsskemaet ST1. Benyttes print-selv versionen af ST1, skal der yderligere dokumentation i form af en skoleliste til.

Oplyser uddannelsesinstitutionen i sin del af online ansøgningsskemaet ST1, at den udenlandske studerende kun er betinget optaget, skal skolen dog efterfølgende give en skriftlig eller mundtlig bekræftelse over for SIRI, når den studerende er endeligt optaget.

Hvis en af de udenlandske studerende ikke møder op til studiestart, eller ikke er studieaktiv på studiet, skal I straks underrette Studie i SIRI. Vi vil derefter tage stilling til, om studieopholdstilladelsen skal inddrages.

SIRI har som mål, at ansøgninger om opholdstilladelse som studerende vil blive behandlet inden for 2 måneder.

Dette servicemål kræver, at alle oplysninger er sendt sammen med ansøgningen fra begyndelsen. Særlige kontrolhensyn kan gøre sig gældende og derved forlænge sagsbehandlingstiden. 

Se oversigt over alle SIRIs sagsbehandlingstider

Det er ikke alle udenlandske studerende, som skal have en opholdstilladelse for at studere i Danmark.

Nordiske statsborgere kan frit indrejse og studere i Danmark.

EU-borgere, der er indskrevet ved en privat eller offentlig institution, som er godkendt eller finansieret af det offentlige, med henblik at følge en uddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, kan ansøge om at få et EU-opholdsdocument. 

Læs mere om reglerne for statsborgere i EU og Norden

SIRI i København tilbyder ved den kommende semesterstart i august/september 2019 en række særlige åbningsdage, hvor nytilkomne studerende fra EU-lande kan indgive ansøgning om EU-opholdsdokument og i de fleste tilfælde få opholdsdokumentet med sig samme dag.

For at de studerende kan være bedst muligt forberedte, har vi samlet et sæt materiale til brug for ansøgning.

Materialet består af:

De særlige åbningsdage på Carl Jacobsens Vej 39 gælder kun EU-studerende, og der er ikke tidsbestilling for de EU-studerende på de særlige åbningsdage.

Vær opmærksom på, at ansøgninger der ikke vedrører studerende fra EU/EØS-lande eller Schweiz skal indgives til SIRI i Njalsgade (eller en af vores afdelinger ude i landet, se adresser her). Bemærk at for disse adresser er tidsbestilling obligatorisk.

Studerende fra de nordiske lande (Norge, Sverige, Finland og Island) er fritaget fra at søge opholdsdokument. De kan derfor tage direkte til bopælskommunen (eller International House i København) for at registrere en adresse og få et CPR-nr. m.v.

EU-studerende i Jylland og på Fyn

SIRI har desuden indgået aftaler med en række uddannelsesinstitutioner i resten af landet om indgivelse af ansøgning om opholdsdokument for EU-studerende. Du kan se hvilke nedenfor.

Vi skal henvise EU-studerende til at kontakte uddannelsesinstitutionen for at få mere at vide om tid og sted:

Studiestart i Aarhus og Aalborg

  • Business Academy Aarhus
  • Aarhus Universitet, herunder afdelingen i Herning
  • Via University College – Aarhus, Horsens, Herning og Viborg
  • Dania Randers og Dania Viborg
  • Aalborg Universitet
  • Professionshøjskolen UCN

Studiestart i Odense og Aabenraa

  • Syddansk Universitet i Odense, Kolding og Esbjerg
  • UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense
  • Aalborg Universitet i Esbjerg
  • Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg, Kolding og Sønderborg
  • UC SYD
  • IBA Erhvervsakademi Kolding
  • Design skolen i Kolding og Sønderborg

EU-Studerende ved uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er lavet særaftaler med SIRI, skal bestille tid for indgivelse af ansøgning til SIRI

Uddannelsesinstitutioner i Danmark har mulighed for at masseoverføre oplysninger om kommende studerende til senere brug i online ansøgningsskemaet ST1 - opholds- og arbejdstilladelse til studerende.

Institutionen skal først indtaste de relevante oplysninger i en Excel-skabelon, som kan hentes her

Selve overførslen af oplysninger om de kommende studerende, skal foretages i et særligt system, som findes her 

Systemet kræver, at en medarbejder i uddannelsesinstitutionen logger ind med NemID medarbejdersignatur. De overførte oplysninger knyttes sammen med uddannelsesinstitutionens CVR-nummer. Andre personer med en medarbejdersignatur fra samme institution vil kunne tilgå de overførte oplysninger og derefter oprette online ansøgninger.

Læs mere om masseoverførsel af oplysninger om studerende her.