Publiceret 19-08-2024
Working Holiday-kvoterne for statsborgere i Chile og Argentina
Den 1. september 2024 begynder 2. kvoteperiode for kvoteåret 2024 for Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina. VFS i Buenos Aires, Argentina og VFS Santiago, Chile åbner for tidsbestilling den 2. september 2024 fra kl. 9.00 lokal tid (UTC -4).
Working Holiday for statsborgere i Chile og Argentina er omfattet af en kvote på 150 opholdstilladelser årligt.
Et kvoteår løber fra marts i et givent år til og med februar i det efterfølgende år.
SIRI kan fra marts til og med august (1. kvoteperiode) udstede opholdstilladelser svarende til halvdelen af den årlige kvote (op til 75), og fra september til og med februar (2. kvoteperiode) maksimalt udstede den resterende del af kvoten (op til 150). Tildelingen af tilladelser sker efter først til mølle-princippet.
Når kvoten (op til 150 opholdstilladelser) efter Working Holiday-ordningen til både chilenske og argentinske statsborgere er udnyttet, vil der ikke kunne udstedes flere opholdstilladelser før den 1. marts 2025, hvor næste kvoteår begynder.
Da 2. kvoteperiode i år åbner søndag den 1. september, skal du som ansøger være opmærksom på, at det først vil være muligt at bestille en tid ved VFS i Buenos Aires, Argentina og VFS Santiago, Chile via deres online bookingsystem mandag den 2. september 2024 fra kl. 9.00 lokal tid (UTC -4).
Du kan læse mere om ansøgningsprocessen og betingelserne her