Publiceret 25-08-2022

Nye retningslinjer for tidsbestilling til foreløbige tilladelser

Bestilling af tid til foreløbig tilladelse skal ske inden kl. 12 dagen før.

SIRIs borgercentre modtager løbende et stort antal tidsbestillinger til foreløbige tilladelser til hurtig jobstart efter fast track-ordningen, og de kommer ofte med meget kort varsel.

For at sikre en smidig og effektiv behandling af denne type sager er det ikke længere muligt at bestille tid på dagen. I stedet skal man bestille tid til foreløbig tilladelse inden kl. 12 den seneste hverdag før.

Det betyder, at hvis man ønsker en tid på en onsdag, torsdag eller fredag, skal man bestille den dagen før inden kl. 12. Hvis man ønsker en tid på en mandag, skal man bestille den fredagen før inden kl. 12.

Tidsbestilling til foreløbig tilladelse kan som hidtil kun ske via et link i den kvitteringsmail, som arbejdsgiveren modtager efter at have indgivet ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse under fast track-ordningen. Linket til tidsbestilling kan bruges af enten arbejdsgiveren eller ansøgeren. Tidsbestilling til foreløbige tilladelser kan ikke ske via nyidanmark.dk.

Læs mere om foreløbig tilladelse og hurtig jobstart under fast track-ordningen

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI