Publiceret 22-07-2020
Nyt om åbningen af Udlændingestyrelsens Borgerservice i Odense, Aarhus og Aalborg
De nye afdelinger af Udlændingestyrelsens Borgerservice i Odense, Aarhus og Aalborg forventes at åbne i løbet af uge 33-34.
Betjening i vores nye afdelinger forudsætter – som i vores Borgerservice i Næstved – at man forinden har bestilt tid. Det er endnu ikke muligt at bestille en tid til de nye afdelinger; når det bliver muligt, vil vi melde det ud her på nyidanmark.dk.
Indtil det bliver muligt, henviser vi vores brugere til evt. at bestille tid til Borgerservice i Næstved. Man kan bestille en tid ved at ringe på telefonnummer 35 30 84 65. Læs mere om tidsbestilling til Borgerservice Næstved
Bemærk, at alle frister for at få optaget biometri indtil videre er udskudt til 30. september 2020.
Adresser i Odense, Aarhus og Aalborg
Borgerservice Odense
Dannebrogsgade 3, 1.
5000 Odense C.
Borgerservice Aarhus
Grøndalsvej 1B
8260 Viby
Borgerservice Aalborg
Gammel Gugvej 17B
9000 Aalborg