Associeringsaftalen med Tyrkiet

En økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som mister sin oprindelige opholds- og arbejdstilladelse i Danmark – for eksempel hvis den pågældendes opholdstilladelse som familiesammenført bliver inddraget på grund af samlivsophør – kan i visse tilfælde have ret til at blive meddelt en ny opholdstilladelse i medfør af associeringsaftalen og dermed fortsætte sit lovlige ophold her i landet.

Dette gælder i følgende tilfælde, som er beskrevet i de tre led i artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980:

1. led: Hvis den tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 1 år, har den pågældende ret til at fortsætte sit ophold i Danmark med henblik på beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

2. led: Hvis den tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 3 år, har den pågældende ret til at fortsætte sit ophold i Danmark med henblik på beskæftigelse og til at skifte arbejdsgiver efter eget valg. Den tyrkiske arbejdstager kan dog kun skifte arbejdsgiver, hvis der er tale om beskæftigelse inden for samme fag hos den nye arbejdsgiver, hvis den fortrinsstilling, som arbejdstagere fra EU-landene har, respekteres, og hvis tilbuddet om arbejde er afgivet under normale vilkår og er registreret ved arbejdsmarkedsmyndighederne.

3. led: Hvis den tyrkiske arbejdstager har haft lovlig beskæftigelse i Danmark i 4 år, har den pågældende ret til at fortsætte sit ophold i Danmark med henblik på beskæftigelse og fri adgang til enhver form for lønnet arbejde i Danmark efter eget valg.

Rettigheder efter artikel 6, stk. 1, kræver således, at der er tale om en tyrkisk arbejdstager, som på en medlemsstats område har haft tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, og at den pågældende dér har haft lovlig beskæftigelse af en bestemt varighed. De tidsmæssige krav i bestemmelsen er 1, 3 og 4 år, og rettighederne udvides gradvist i takt med længden af opholdet og beskæftigelsen.

Man er arbejdstager, hvis man i en vis periode faktisk og reelt præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Se endvidere nedenfor under punktet ”Arbejdstagerbegrebet”.

Man har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked, hvis man har ret til at udøve beskæftigelse på medlemsstatens område.

Lovlig beskæftigelse forudsætter, at den tyrkiske statsborger har overholdt de nationale regler om lovlig indrejse i Danmark og om opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.

De tre led i artikel 6, stk. 1, skal opfyldes i den anførte rækkefølge. Det betyder, at man først skal opnå rettigheder efter 1. led, før man kan opnå rettigheder efter 2. led, og at man herefter først skal opnå rettigheder efter 2. led, før man kan opnå rettigheder efter 3. led.

Det er dog ikke noget krav, at en tyrkisk arbejdstager skal have haft opholds- og arbejdstilladelse her i landet med udtrykkelig henvisning til artikel 6, stk. 1, 1. led, før den pågældende kan opnå rettigheder efter bestemmelsens 2. og 3. led. Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Det følger af EU-Domstolens praksis samt af artikel 6, stk. 1, at der ved beregningen af, om en tyrkisk arbejdstager har haft lovligt beskæftigelse i et år hos samme arbejdsgiver, skal lægges vægt på beskæftigelse udøvet i perioden fra det tidspunkt, hvor den tyrkiske arbejdstager første gang lovligt kunne arbejde i landet – hvilket typisk er tidspunktet for opnåelsen af den oprindelige opholdstilladelse – og til det tidspunkt, hvor den oprindelige opholdsret ophørte.

Det betyder, at man ikke kan optjene rettigheder i medfør af associeringsaftalen under et processuelt ophold her i landet. Ved et processuelt ophold har man ret til at opholde sig her i landet, mens en ansøgning om opholdstilladelse behandles af udlændingemyndighederne, og man kan i visse situ-ationer også have ret til at fortsætte med at arbejde, men man har ikke en opholdstilladelse.

Begyndelsestidspunkt for optjening af rettigheder

Det følger af EU-Domstolens praksis, at en tyrkisk arbejdstager optjener rettigheder i medfør af associeringsaftalen fra første ansættelsesdag – altså fra første faktiske arbejdsdag.

Den første faktiske arbejdsdag vil tidsmæssigt være placeret i den periode, hvor den tyrkiske arbejdstager opholdte sig her i landet på sit oprindelige opholdsgrundlag, eksempelvis som familiesammenført.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

En tyrkisk arbejdstager optjener rettigheder efter associeringsaftalen fra sin første faktiske arbejdsdag, og den pågældende vil således efter at have været lovligt beskæftiget i et år hos samme arbejdsgiver have ret til at opholde sig her i landet på dobbelt grundlag. Dels på sit oprindelige opholdsgrundlag – f.eks. som familiesammenført – og dels på grundlag af associeringsaftalen.

Når en tyrkisk arbejdstager ansøger om forlængelse af sit opholdsgrundlag i Danmark, bliver ansøgningen behandlet som en ansøgning om forlængelse af den pågældendes oprindelige opholdsgrundlag. Hvis betingelserne for at forlænge det oprindelige opholdsgrundlag ikke er opfyldt, bliver ansøgningen også behandlet som en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af de optjente rettigheder efter associeringsaftalen.

Hvis en tyrkisk arbejdstager, der fortsat har et gyldigt, oprindeligt opholdsgrundlag i Danmark, har en retlig interesse heri, for eksempel ved et umiddelbart forestående jobskifte, kan den pågældende rette henvendelse til Udlændingestyrelsen og få en umiddelbar vurdering af, hvorvidt for eksempel et jobskifte vil have betydning for den pågældendes rettigheder efter associeringsaftalen.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

For at en tyrkisk arbejdstager kan optjene rettigheder efter associeringsaf-talen, skal den pågældende som udgangspunkt være beskæftiget i minimum 10-12 timer om ugen. Dette svarer til det krav, der stilles til EU-borgere, som påberåber sig arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU.

Derudover skal den tyrkiske arbejdstager være selvforsørgende og således ikke modtage offentlig forsørgelse.

Det betyder, at en tyrkisk arbejdstager vil kunne fortsætte sit lovlige op-hold her i landet, selvom den pågældende mister sit oprindelige opholds-grundlag og sin hovedbeskæftigelse, hvis den pågældende igennem mindst et år har haft et bijob med en beskæftigelse på minimum 10-12 timer om ugen, hvis den pågældende fortsat har denne bibeskæftigelse, og hvis den pågældende fortsat er selvforsørgende.

Også tyrkiske statsborgere, som er ansat med løntilskud eller i fleksjob, betragtes som ”arbejdstagere”, der kan optjene de særlige rettigheder til fortsat ophold i Danmark.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen

Når en tyrkisk arbejdstager efter 4 års ansættelse har opnået rettigheder efter 3. led i artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, har den pågældende opnået fri adgang til enhver form for lønnet arbejde i Danmark efter eget valg.

Hvis en tyrkisk arbejdstager med rettigheder efter 3. led afskediges eller frivilligt afbryder sin ansættelse, følger det af EU-domstolens praksis, at den pågældende skal have en rimelig frist til at søge nyt arbejde. Denne rimelige frist er af udlændingemyndighederne fastsat til op til 6 måneder.

Hvis en sådan tyrkisk arbejdstager ikke inden for 6 måneder fra ophøret af det tidligere ansættelsesforhold har påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, så fortaber den pågældende som udgangspunkt sine rettigheder efter associeringsaftalen.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

En tyrkisk arbejdstager, der har optjent rettigheder til fortsat ophold her i landet på baggrund af associeringsaftalen, kan fortabe disse rettigheder igen.

Det kan eksempelvis ske, når den pågældende er endeligt ophørt med at være tilknyttet det lovlige arbejdsmarked, eller når den pågældende har overskredet den rimelige frist for at påtage sig et nyt ansættelsesforhold efter en midlertidig periode uden beskæftigelse, eller hvis rettighederne er opnået ved svig.

Rettighederne kan også fortabes, hvis udlændingemyndighederne træffer afgørelse herom i medfør af artikel 14, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som har følgende ordlyd: ”1. Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse med forbehold af begrænsninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.”

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Ansøgninger om permanent opholdstilladelse på baggrund af rettigheder efter associeringsaftalen behandles efter udlændingelovens regler herom.

Læs nærmere om udlændingelovens gældende regler om permanent opholdstilladelse her.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Alle udlændinge, der ønsker at indrejse i Danmark for at opholde sig og arbejde her i landet, skal indrejse lovligt efter de nationale regler herom og skal opnå opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom. Dette gælder også for tyrkiske statsborgere og for deres familiemedlemmer.

Stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset kan imidlertid være til hinder for, at der vedtages nye familiesammenføringsbetingelser vedrørende familiemedlemmer til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som er strengere end dem, der fandt anvendelse på henholdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973 og ikrafttræden den 1. december 1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Familiemedlemmer til økonomisk aktive tyrkiske statsborgere, som har opnået opholdstilladelse i Danmark efter de nationale regler herom, kan have særlige rettigheder til at fortsætte deres lovlige ophold i Danmark, selv om grundlaget for deres oprindelige opholds- og arbejdstilladelse ikke længere er til stede.

Artikel 7 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 omhandler tyrkiske arbejdstageres familiemedlemmer og har følgende ordlyd:

"1. Når tyrkiske arbejdstagere har tilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, har deres familiemedlemmer, såfremt de har fået tilladelse til at flytte til den pågældende medlemsstat,

• efter at have haft lovlig bopæl dér i mindst 3 år, og under forbehold af den fortrinsret, som gives arbejdstagere fra Fællesskabets medlemsstater, ret til at modtage enhver form for tilbud om beskæftigelse;
• efter at have haft lovlig bopæl dér i mindst 5 år, fri adgang til enhver form for lønnet beskæftigelse.

2. Tyrkiske arbejdstageres børn, der har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet, kan uafhængigt af varigheden af deres ophold i medlems-staten, modtage ethvert tilbud om beskæftigelse i den pågældende medlemsstat, forudsat at en af forældrene har været lovligt beskæftiget i denne stat i mindst 3 år."

Familiemedlemmer i artikel 7, stk. 1, omfatter bl.a.:

• Ægtefælle til den herboende,

• den herboendes og dennes ægtefælles respektive direkte efterkommere (børn og stedbørn), som ikke er fyldt 21 år,

• den herboendes og dennes ægtefælles respektive direkte efterkommere (børn og stedbørn), som er fyldt 21 år, og som forsørges af den herboende,

• den herboendes og denne ægtefælles respektive slægtninge i opstigende linje (forældre, bedsteforældre osv.), som forsørges af den herboende.

Selv om det fremgår direkte af ordlyden i artikel 7, stk. 1, at et familiemedlem skal have fået tilladelse til at flytte til medlemsstaten, fremgår det af EU-Domstolens retspraksis, at bestemmelsen også omfatter den herboendes og dennes ægtefælles respektive direkte efterkommere (børn og stedbørn), som er født i Danmark.

For at have lovlig bopæl skal man have fået tilladelse til at flytte her til landet og overholde de eventuelle krav til bopæl, som tilladelsen indeholder. Ved opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring er der som altovervejende udgangspunkt et krav om fælles bopæl med den herboende.

Når et familiemedlem efter henholdsvis 3 eller 5 år har opnået rettigheder efter artikel 7, stk. 1, kan der ikke længere stilles krav om, at familiemedlemmet har fælles bopæl med den herboende.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne, herunder om forholdene ved skilsmisse eller ved den herboendes død, kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Tyrkiske arbejdstageres børn i artikel 7, stk. 2, omfatter både myndige og umyndige børn. Hvis et barn, som er omfattet af artikel 7, stk. 2, ikke er født her i landet, skal barnet været indrejst lovligt efter de nationale regler herom og have opnået opholdstilladelse efter de nationale regler herom. Der stilles ikke krav om, at barnet har fået opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring. Også et barn af en tyrkisk arbejdstager, som har fået opholdstilladelse i Danmark som studerende eller på andet grundlag, kan opnå rettigheder efter artikel 7, stk. 2.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der har optjent rettigheder til fortsat ophold her i landet på baggrund af associeringsaftalen, kan fortabe disse rettigheder igen.

Det kan eksempelvis ske, når et familiemedlem har været udrejst i en længere periode, eller hvis rettighederne er opnået ved svig.

Rettighederne kan også fortabes, hvis udlændingemyndighederne træffer afgørelse herom i medfør af artikel 14, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som har følgende ordlyd: ”1. Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse med forbehold af begrænsninger begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.”

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Associeringsaftalens tillægsprotokol af 23. november 1970 indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser. Stand still-klausulen medfører, at Tyrkiet og EU-landene ikke efter tillægsprotokollens ikrafttrædelse må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Stand still-klausulen medfører, at Tyrkiet og EU-landene ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse i medlemsstaten efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for tyrkiske statsborgere, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og Associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulernes betydning for udlændingelovens betingelser for familiesammenføring

EU-Domstolen har den 10. juli 2014 afsagt dom (sag C-138/13, Dogan) i en tysk sag vedrørende rækkevidden af stand still-klausulen i tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet set i forhold til nationale betingelser for familiesammenføring.

Justitsministeriet (nu: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet) har i notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan foretaget en nærmere analyse af dommens indhold og dens betydning for udlændingelovens betingelser for familiesammenføring.

I notatet konkluderes det, at stand still-klausulerne i associeringsaftalekomplekset skal anses for at omfatte betingelserne for familiesammenføring for familiemedlemmer til herboende økonomisk aktive tyrkiske statsborgere således, at klausulerne kan være til hinder for, at der vedtages nye restriktioner, som er strengere end dem, der fandt anvendelse på henholdsvis tidspunktet for tillægsprotokollens ikrafttræden for Danmark den 1. januar 1973 og ikrafttræden den 1. december 1980 af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse. Det konkluderes endvidere, at dommen ikke giver anledning til ændringer af udlændingelovens regler om familiesammenføring.

Læs EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan.

Læs notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan.

I forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for tyrkiske statsborgere, der i Danmark er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere, må der ikke opstilles nye begrænsninger efter stand still-klausulernes ikrafttræden eller i forhold til senere indførte lempelser indføres begrænsninger. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse.

Da der i tiden fra 1. januar 1973 (selvstændige erhvervsdrivende og tjenesteydere) og 1. december 1980 (arbejdstagere) og indtil i dag på visse punkter har været mere lempelige inddragelsesregler, end det der gælder i dag, oplistes nedenfor en række af de regler, hvor det er de tidligere gældende og mest lempelige regler, der finder anvendelse for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere som følge af stand still-klausulerne og EU-Domstolens domme herom.

De mest lempelige regler

Ved en gennemgang af retsreglerne fra stand still-klausulernes ikrafttrædelse og til dags dato kan det konstateres, at følgende mest lempelige regler gælder ved inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdstilladelser:

Tidsbegrænsede opholdstilladelser – Efter 2 års lovligt ophold

En tidsbegrænset opholdstilladelse som familiesammenført tyrkisk statsborger, der grundet sin økonomiske aktivitet, er omfattet af stand still-klausulerne i associeringsaftalen mv. kan efter 2 års lovligt ophold alene inddrages som følge af svig.

Tidsbegrænsede opholdstilladelser – Forud for 2 års lovligt ophold

En tidsbegrænset opholdstilladelse kan forud for 2 års lovligt ophold inddrages, hvis:

1. Grundlaget for ansøgningen ikke længere er til stede.

2. Udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er knyttet til opholdstilladelsen. Betingelsen skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse.

3. Udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, der giver adgang til tilbagerejse til udstederlandet.

Tidsubegrænsede opholdstilladelser

En tyrkisk statsborger, der grundet sin økonomiske aktivitet, er omfattet af stand still-klausulerne i associeringsaftalen mv., og som i Danmark har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, kan alene få inddraget den tidsubegrænsede opholdstilladelse som følge af svig.

Afvejningshensyn ved afgørelser om inddragelse

Det fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1, 1. pkt., hvilke hensyn, der skal tages ved afgørelse om inddragelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 6.

Der er skal således tages hensyn til om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, navnlig på grund af:

1. udlændingens tilknytning til det danske samfund,

2. udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

3. udlændingens tilknytning til herboende personer,

4. udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,

5. udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og

6. risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.

Derudover skal der ved afgørelser om inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdstilladelser tages selvstændigt hensyn til varigheden af den pågældendes ophold i Danmark, herunder om vedkommende kom her til landet som barn eller ganske ung.

Denne formulering var tidligere en del af udlændingelovens § 26, stk. 1, som ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, udgår som selvstændigt hensyn, men derimod bliver et blandt flere hensyn, som der skal lægges vægt på. Ved lovændringen bliver hensynet i stedet til et hensyn til udlændingens tilknytning til det danske samfund, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Ved inddragelse af en økonomisk aktiv tyrkisk statsborgers opholdstilla-delse skal der således ud over hensyn til udlændingens tilknytning til det danske samfund også selvstændigt tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold i Danmark, herunder om vedkommende kom til Danmark som barn eller ganske ung.

Det er som følge af stand still-klausulerne den mest lempelige regel siden ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne, som skal finde anvendelse ved vurderingen af afvejningshensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Hvilke gældende regler i udlændingeloven kan betyde en ændring i opholdsgrundlaget

Ved en gennemgang af retsreglerne fra stand still-klausulernes ikrafttrædelse og til dags dato kan det konstateres, at følgende gældende regler kan betyde en ændring i den økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdsgrundlag:

Inddragelse af en opholdstilladelse grundet manglende opfyldelse af forsørgelseskravet

Når en udlændings opholdstilladelse er betinget af, at han eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og udlændinge eller den herboende person derefter modtager sådan hjælp, kan opholdstilladelsen inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4.

Når en udlændings opholdstilladelse ikke er betinget af, at han eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, og disse ganske særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, kan opholdstilladelsen inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 5.

Er der tale om inddragelse af en økonomisk aktiv tyrkisk statsborgers opholdstilladelse som familiesammenført, vil denne som følge af ikke-opfyldelsen af betingelsen, fortsat blive inddraget. Da dette imidlertid får den virkning, at den økonomisk aktive tyrkiske statsborger bliver hindret i at udøve sin økonomiske aktivitet, og da der er tale om skærpende regler i forhold til det, der var gældende på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttrædelse, og opholdsretten således ikke må ophøre på baggrund af stand still-klausulerne, vil der samtidig blive givet en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, bl.a. med betingelse om, at den pågældende fortsat skal være økonomisk aktiv som erhvervsdrivende, tjenesteyder eller arbejdstager.

Inddragelse af en opholdstilladelse grundet manglende opfyldelse af boligkravet

Når en udlændings opholdstilladelse er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette, kan opholdstilladelsen inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6.

Når en udlændings opholdstilladelse ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, kan opholdstilladelsen inddrages i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7.

Er der tale om inddragelse af en økonomisk aktiv tyrkisk statsborgers opholdstilladelse som familiesammenført, vil denne som følge af ikke-opfyldelsen af betingelsen, fortsat blive inddraget. Da dette imidlertid får den virkning, at den økonomisk aktive tyrkiske statsborger bliver hindret i at udøve sin økonomiske aktivitet, og da der er tale om skærpende regler i forhold til det, der var gældende på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttrædelse, og opholdsretten således ikke må ophøre på baggrund af stand still-klausulerne, vil der samtidig blive givet en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, bl.a. med betingelse om, at den pågældende fortsat skal være økonomisk aktiv som erhvervsdrivende, tjenesteyder eller arbejdstager.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.

Hvilke gældende regler i udlændingeloven kan ikke finde anvendelse for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere

Ved en gennemgang af retsreglerne fra stand still-klausulernes ikrafttrædelse og til dags dato kan det konstateres, at følgende gældende regler ikke kan finde anvendelse for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere:

Inddragelse af tidsbegrænsede og tidsubegrænsede opholdstilladelser, når udlændingen uden for landet er dømt for forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 og 24 i udlændingeloven

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3, kan en tidsbegrænset og tidsubegrænset opholdstilladelse altid inddrages, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i bl.a. § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 1, omhandler, at udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet.

Udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 2, omhandler, at der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24.

Da der er tale om skærpelser i forhold til det, der gjaldt på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttrædelse, kan der således ikke ske inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og 2.

Forhold vedrørende alvorlig kriminalitet vil dog kunne falde ind under udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, som omhandler, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed (nr. 1), at udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed (nr. 2), eller at udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen (nr. 3).

Det er udlændingemyndighedernes opfattelse, at udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, kan anvendes som hjemmel til inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgere opholdstilladelse, da der er tale om regler, indført som følge af en international mellemstatslig regulering baseret på en FN-resolution nr. 1373 om bekæmpelse af terrorisme vedtaget med hjemmel i FN-pagten. FN-resolutionen finder anvendelse for såvel Danmark som Tyrkiet. Der er således reciprocitet i forhold til Tyrkiets mulighed for at anvende de samme regler over for økonomisk aktive danske statsborgere i Tyrkiet.

Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2, jf. § 10, stk. 1, opfylder efter udlændingemyndighedernes opfattelse FN-resolution nr. 1373 om bekæmpelse af terrorisme.

Det kan derefter konkluderes, at der ikke ved associeringsaftalen kan aftales et system, der bringer de kontraherende stater ud af de forpligtelser, som de er pålagt efter FN-pagten.

Falder et forhold ind under udlændingelovens § 10, stk. 1, vil en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger således kunne få inddraget sin opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2.

I forhold til udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3, jf. § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, må der derimod konstateres at være tale om en ”overopfyldelse” af FN-resolutionen. Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 3, om inddragelse af opholdstilladelser, idet udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens § 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet (§ 10, stk. 2, nr. 1), eller der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 og 24 (§ 10, stk. 2, nr. 2), kan således ikke finde anvendelse over for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere.

Inddragelse af tidsubegrænset og tidsbegrænsede opholdstilladelser, når udlændingen er indberettet i Schengeninformationssystemet (SIS)

En tidsbegrænset eller en tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, såfremt en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4 om udvisning, jf. udlændingelovens § 19, stk. 3.

Bestemmelsen, som er indført efter ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne, må anses som en skærpelse i forhold til de på tidspunktet for ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne gældende regler og kan således ikke finde anvendelse ved inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdstilladelser.

Inddragelse af tidsubegrænsede og tidsbegrænsede opholdstilladelser, når en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller en anden EU-medlemsstat har truffet afgørelse om udsendelse, som i Danmark kunne føre til udvisning efter visse af udlændingelovens regler om udvisning

En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter nærmere bestemte regler i udlændingeloven, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens § 19, stk. 4, 1. pkt.

Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst et års fængsel, jf. udlændingelovens § 19, stk. 4. 2. pkt.

Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 4, 4. pkt., at der ikke kan træffes afgørelse om inddragelse efter § 19, stk. 4, 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 2, stk. 4.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 4, som er indført efter ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne, må anses som en skærpelse i forhold til de på tidspunktet for ikrafttrædelsen af stand still-klausulerne gældende regler og kan således ikke finde anvendelse ved inddragelse af økonomisk aktive tyrkiske statsborgeres opholdstilladelser.

Nærmere vejledning om reglerne og betingelserne kan fås ved at kontakte Udlændingestyrelsen.