Publiceret 01-07-2024

Nye regler på autorisationsordningen – ret til at tage arbejde

Den 1. juli 2024 træder nye regler i kraft for udlændinge med opholdstilladelse på autorisationsordningen.

Den 1. juli 2024 bliver udlændingeloven ændret, og det betyder bl.a., at udlændinge med opholdstilladelse på autorisationsordningen er fritaget for kravet om arbejdstilladelse.

Alle udlændinge, der bliver meddelt opholdstilladelse på autorisationsordningen eller allerede har en gyldig opholdstilladelse på autorisationsordningen, kan derfor tage arbejde fra den 1. juli 2024.

Det betyder, at der ikke længere skal søges om en særskilt arbejdstilladelse til evalueringsansættelse eller øvrigt arbejde.

Der træder samtidig flere nye ændringer i kraft, bl.a. en ny autorisationsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner. Der gives også mulighed for i visse tilfælde at forlænge autorisationsopholdet, hvis ansøgeren er i gang med eller har fået tilbud om en evalueringsansættelse.

Du kan læse mere på siderne om autorisationsophold.

Se ansøgningssiden for autorisationsophold

Se forlængelsessiden for autorisationsophold

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI