Ansøg om opholdstilladelse som barn født i Danmark
Du vil ansøge om opholdstilladelse, og du er født i Danmark af udenlandske forældre. Mindst den ene af dine forældre havde på tidspunktet for din fødsel en opholdstilladelse i Danmark udstedt af Udlændingestyrelsen på baggrund af familiesammenføring, permanent ophold, asyl, særlige forhold eller som religiøs forkynder.
Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
3 måneder
Det er barnets forælder i Danmark, som udfylder og indgiver ansøgningen om opholdstilladelse på vegne af barnet. Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du, som er barnets forælder, vil ansøge om opholdstilladelse til dit barn, som er født i Danmark.
Du kan indgive ansøgningen via en digital ansøgningsløsning.
Når du, som er barnets forælder, udfylder ansøgningen, skal du vedhæfte dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.
Du kan få brug for følgende:
Afsæt gerne
10-15 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du, som er barnets forælder, skal udfylde ansøgningen på vegne af barnet.
Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.
Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID
Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.
Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning.
Det er obligatorisk at bruge den digitale selvbetjeningsløsning BO1 online, når du ansøger om opholdstilladelse til dit barn, medmindre du er undtaget fra dette krav. Læs mere om obligatorisk digital selvbetjening
Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger
Vi kan i forbindelse med behandlingen af din sag kontrollere rigtigheden af de oplysninger, du har givet. Læs mere om kontrol i Udlændingestyrelsen
Hvis du ønsker, at dit barn skal have et opholdskort, skal barnet have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri – inden for 4 uger fra, du har indgivet ansøgningen.
Når barnet bor hos dig behøver barnet ikke noget opholdskort. Du vælger selv, om barnet skal have et opholdskort.
Barnet kan få optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid