Publiceret 29-10-2021 - Senest opdateret: 15-12-2021

Opdateret: Information om særlov for evakuerede personer fra Afghanistan

Folketinget har den 11. november 2021 vedtaget lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv. (herefter særloven).

Efter loven skal ansøgning om opholdstilladelse indgives til Udlændingestyrelsen senest den 24. november 2021. Hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, vil ansøgninger modtaget efter den 24. november 2021 men senest den 1. december 2021 dog blive anset for indgivet rettidigt.

Udlændingestyrelsen har lavet en side her på nyidanmark.dk, hvor du kan læse mere om særloven, og hvor det er muligt at søge om opholdstilladelse efter særloven. 

Du kan også læse mere om reglerne for dig, der allerede har fået opholdstilladelse efter særloven, og som ønsker at søge om familiesammenføring til familiemedlemmer, der opholder sig uden for Danmark.

Besøg siden om særloven

 

Læs nyheden på dari

Læs nyheden på pashto

Ansvarlig myndighed

Kontakt os