Fast Track Grønland
Du er tilbudt ansættelse i en virksomhed, som er Fast Track-godkendt af Grønlands Selvstyre.
Sagsbehandlingen tager normalt
1 måned
Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr
På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).
Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.
Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.
Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.
Du skal vedlægge:
Din arbejdsgiver skal vedlægge
Afsæt gerne
20 minutter
pr. person til at udfylde ansøgningen
2 personer
Du og din arbejdsgiver skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet.
På dette trin har du og din arbejdsgiver adgang til det relevante ansøgningsskema GL5.
Sørg for, at du har gennemgået alle de foregående trin før du går i gang.
Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning i, hvordan det udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges.
I ansøgningsskemaet GL5 skal du udfylde del 1 og din arbejdsgiver skal udfylde del 2. Hvis din arbejdsgiver har fuldmagt fra dig, kan din arbejdsgiver udfylde både del 1 og del 2.
Du kan finde en godkendt standard til fuldmagt her
Du skal sende den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.
Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden. Husk at udfylde skemaet med blokbogstaver.
Hent print selv-skema GL5 i word-format
Hent print selv-skema GL5 i pdf-format
Du kan læse om, hvordan vi behandler dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her
Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du kan finde SIRIs kontaktformular her
Du ansøger fra udlandet
Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter (VFS) i det land, hvor du bor.
I nogle lande har Danmark ikke en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter. I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.
Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om feks. betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.
Du ansøger i Grønland
Hvis du opholder dig lovligt i Grønland, kan du indgive ansøgningen i Grønland. Det er f.eks. tilfældet, hvis du:
-
har et gyldigt visum,
-
er fritaget for krav om visum, eller
-
allerede har en opholdstilladelse i Grønland.
Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du har også mulighed for at indgive din ansøgning fysisk hos Grønlands Politi. Kontakt politiet for at høre nærmere om, hvor i Grønland du kan indgive en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.
Du ansøger fra Danmark
Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er f.eks. tilfældet, hvis du:
-
har et gyldigt visum,
-
er fritaget for krav om visum, eller
-
allerede har en opholdstilladelse i Danmark.
Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her
Du kan sende ansøgningen direkte til SIRI via vores kontaktformular, hvor du skal vedhæfte ansøgningsskemaet med bilag.
Du har også mulighed for at indgive din ansøgning i en af SIRIs afdelinger.
Du skal huske at bestille tid inden du møder frem for at indgive ansøgningen. Du kan finde flere oplysninger om tidsbestilling her
Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.
Det er vigtigt, at du har oplyst din nuværende adresse og kontaktoplysninger i ansøgningsskemaet.
Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller din arbejdsgiver.