Fritagelse fra arbejdstilladelse
I visse arbejdsfunktioner kan du være fritaget fra at skulle have arbejdstilladelse i op til 3 måneder
Fra den 1. september 2024 har de færøske myndigheder overtaget ansvaret for behandling af sager om opholds- og arbejdstilladelse på Færøerne fra SIRI og Udlændingestyrelsen. Du vil fremover skulle rette eventuelle spørgsmål og ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til Útlendingastovan via deres hjemmeside.
Du kan arbejde uden arbejdstilladelse på Færøerne, hvis dit ophold ikke er længere end 3 måneder, og du er:
- videnskabsmand eller foredragsholder og er blevet indbudt til at undervise eller udøve lignende virksomhed,
- kunstner, musiker, artist eller lignende, og du forud for dit arrangement har indgået aftale med en arrangør på Færøerne,
- repræsentant på forretningsrejse på Færøerne for udenlandske firmaer eller selskaber, der ikke har forretningskontor på Færøerne,
- ansat i den personlige husholdning hos udlændinge, der opholder sig på Færøerne på besøg i indtil tre måneder,
- professionel idrætsudøver eller –træner, og dit ophold drejer sig om idrætsudøvelse eller –træning.
- montør, konsulent eller instruktør og skal indrejse for at montere, installere, efterse eller reparere tekniske anlæg (maskiner, udstyr, edb-programmer eller lignende). Læs mere om ’Montørreglen’ her.
Du skal dog stadig have et visum, hvis du hører til de statsborgere, som er visumpligtige på Færøerne. Læs mere her.
Er dit ophold længere end 3 måneder, skal du søge om opholds- og arbejdstilladelse, inden du påbegynder arbejdet