Ansøg om forlængelse som udsendelseshindret
Du vil ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse, når du er udsendelseshindret, og har opholdstilladelse på baggrund af udlændingelovens § 9c, stk. 2.
Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse som udsendelseshindret.
Du skal udfylde ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd
Du kan få brug for:
Afsæt gerne
10-15 minutter
til at udfylde ansøgningen
1 person
Du, som er ansøger, skal udfylde ansøgningen.
Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning i, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.
Du skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID
Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning.
Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger
Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.
Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger
Hvis du har udfyldt ansøgningen digitalt, bliver den automatisk sendt til Udlændingestyrelsen.
Har du udfyldt ansøgningen på papirskemaet, kan du indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid
Ansøgningen kan også sendes til Udlændingestyrelsen.
Du skal normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri – inden for 4 uger fra, du har indgivet ansøgningen. Biometrien skal bruges for, at du kan få et nyt opholdskort.
Du kan få optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid