Når SIRI sender post til dig, skal det foregå via en sikker forbindelse. Det betyder, at vi enten sender post via den udenlandske repræsentation (ambassade eller konsulat) i dit hjemland eller via Digital Post .

Vi kan ikke sende en afgørelse på din ansøgning om opholdstilladelse via eksempelvis din hotmail. Vi kan heller ikke svare på din mail, hvis du sender en mail fra eksempelvis din hotmail. 

Hvis du bor i udlandet, sender vi heller ikke fysiske breve til dig direkte på din adresse. Vi sender din post, fx en afgørelse, til ambassaden, som så sørger for at orientere dig.

Hvis du skal sende os oplysninger om dig, råder vi dig til at anvende vores kontaktformular, som er en sikker fremsendelsesmåde.

Du kan dog også anvende Digital Post eller sikker e-mail.

 

Hvis du 

  • har generelle spørgsmål til regler og procedurer, der har at gøre med udlændinges ophold i Danmark med henblik på arbejde, studie, praktik, au pair, Working Holiday m.m.,
  • har spørgsmål vedrørende en konkret ansøgning om opholdstilladelse, der er under behandling hos SIRI eller er afgjort af SIRI, eller
  • vil indsende dokumentation eller nye oplysninger til en sag hos SIRI,

så anbefaler vi, at du anvender vores kontaktformular. Det er en sikker forbindelse, da det svarer til, at du afleverer et brev til os i hånden.

 

SIRI's kontaktformular

Digital Post er post er breve fra myndigheder, bl.a. SIRI og Udlændingestyrelsen, som bliver sendt elektronisk på en sikker måde, så ikke alle kan læse brevet.

Du kan læse om, hvad Digital Post er her.

Når du sender en almindelig e-mail, svarer det til at sende et åbent postkort med posten. Alle kan i princippet læse med. Sikker e-mail svarer til at putte dit postkort i en konvolut, der kun kan åbnes af den rigtige modtager.
Sikker e-mail kan bruges til to ting:

  • Kryptering – når ingen uvedkommende må læse din besked.
  • Signering – når modtageren skal være er sikker på, at du er afsenderen.

Du kan kryptere og signere en e-mail samtidig.

For at sende og modtage sikker e-mail skal du have installeret en digital signatur/MitID.

Du kan læse mere om sikker e-mail og MitID her