Publiceret 27-06-2018

Lovforslag om ophævelse af opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning er vedtaget

Folketinget har den 4. juni 2018 vedtaget et lovforslag om ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.

Lovændringen betyder, at der vil blive lukket for nye ansøgninger på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning den 1. juli 2018. 

Man kan fortsat ansøge om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning frem til og med den 30. juni 2018.

Man vil efter den 1. juli 2018 stadig kunne ansøge om forlængelse af en opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) sagsbehandler ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning indgivet inden den 1. juli 2018 efter de regler, der gælder i dag.

Læs mere om det vedtagne lovforslag her

Ansvarlig myndighed