Gebyret er
3.565 kr.

Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
7 måneder

Hvem kan få opholdstilladelse?

Du kan få opholdstilladelse i Danmark efter en særlig ordning, hvis du som udlænding har arbejdet for en international organisation, EU-institution eller lignende i Danmark, og nu er gået på pension. Du skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Det er Udenrigsministeriet, der giver opholdstilladelse efter den bestemmelse.

Du skal opfylde en række betingelser for at kunne få opholdstilladelse efter den særlige ordning. Læs mere nedenfor.

 


Hvad er betingelserne?

For at få opholdstilladelse som pensionist fra en international organisation mv. i Danmark, skal du opfylde en række krav.

 

Du skal være mindst 60 år. Dog skal du også have nået den pensionsalder, som er fastsat af dit ansættelsessted. Læs mere nedenfor.

Du kan indgive ansøgningen 6 måneder før, du fylder 60 år.

Du kan ikke blive undtaget fra at skulle opfylde alderskravet

 

Det er et krav, at du er gået på pension som følge af dit ansættelsessteds fastsatte pensionsalder. Da pensionsalderen i internationale organisationer mv. ikke følger den danske folkepensionsalder, kan pensionsalderen være forskellig alt efter, hvilken organisation du har været ansat ved. Dit ansættelsessted kan oplyse dig om, hvad den fastsatte pensionsalder er. 

Du kan ikke blive undtaget fra dette krav.

 

Du må ikke arbejde, efter du er gået på pension, med mindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde. Hvis du arbejder efter, at du har fået opholdstilladelse efter denne ordning, kan din opholdstilladelse blive inddraget.

Du kan ikke blive undtaget fra kravet om, at du ikke må være i arbejde. 

Du skal have boet lovligt i Danmark uafbrudt i de sidste 12 år og i hele denne periode have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.

Hvis du fx har haft et længerevarende ophold i dit hjemland, vil dit ophold i Danmark, betragtes som afbrudt, og beregningen af de 12 års ophold starter forfra.

Kortvarige ophold i udlandet i form af fx ferier eller tjenesterejser, vil ikke betyde, at dit ophold i Danmark betragtes som afbrudt.

Du kan ikke blive undtaget fra kravet om 12 års lovligt og uafbrudt ophold. 

Du skal under dit ophold i Danmark have fået en tilknytning til Danmark, som ligger ud over den tilknytning, der er skabt gennem dit arbejde her i landet. Du kan bl.a. have opnået en tilknytning til Danmark, hvis du har tilknytning til familie og venner, der bor i Danmark. Det kan også indgå i vurderingen, om du har mindreårige børn, der går eller har gået i en dansk skole.

Du kan ikke blive undtaget fra kravet om tilknytning til Danmark.

Du skal stille en økonomisk sikkerhed på 63.029,96 kr. (2024-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til offentlig forsørgelse. De skal dække kommunens udgifter, hvis det bliver relevant.

Den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. Læs mere om, hvordan den økonomiske sikkerhed stilles

Du stiller den økonomiske sikkerhed på samme måde, som i ægtefællesammenføringssager.

Du kan ikke blive undtaget fra kravet om at stille økonomisk sikkerhed. 

Du skal have bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Se liste over danskprøver på tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 1

Du kan ikke blive undtaget fra kravet om bestået danskprøve.

Hvilken opholdstilladelse får du?

Du får i første omgang opholdstilladelse i en begrænset periode, højst 2 år, men med mulighed for forlængelse. Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse 

Når du har opholdstilladelse som pensionist fra en international organisation mv., har du efter 5 år mulighed for at få permanent opholdstilladelse, hvis du opfylder en række betingelser. Læs mere om permanent opholdstilladelse som pensionist fra en international organisation

 

 

Din opholdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i Danmark, med mindre der er tale om ulønnet frivilligt arbejde. Hvis du arbejder, kan din opholdstilladelse blive inddraget.

Kan din familie få opholdstilladelse?

En opholdstilladelse som pensionist fra en international organisation giver også din familie mulighed for at få opholdstilladelse. Der kan gives opholdstilladelse til din evt. ægtefælle eller faste samlever, samt til hjemmeboende børn under 18 år. Læs mere om medfølgende familie

Her kan du få overblik over, hvad du skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse som pensionist ved en international organisation.

Inden du betaler gebyret, anbefaler vi, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få opholdstilladelse. Du kan læse om betingelserne under fanen ’Det skal du vide’.

Du skal vedlægge forskellig dokumentation til din ansøgning. Det er derfor en god ide, at indsamle dokumentationen på forhånd. Bemærk, at din ansøgning kan afvises, hvis du ikke har vedlagt de nødvendige dokumenter.

Du kan få brug for:

Afsæt gerne

20-30 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du, som ansøger om opholdstilladelse, skal udfylde ansøgningen

Ansøgningsskemaet indeholder en grundig vejledning i, hvordan I udfylder det, og hvilken dokumentation I skal vedlægge.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent print selv skema IP1:

Når du indgiver en ansøgning til Udlændingestyrelsen, vil vi behandle dine personoplysninger. Du kan læse mere om dine rettigheder, og om hvordan vi behandler dine oplysninger, i ansøgningsskemaet eller på denne side: Personoplysninger – Sådan behandler vi dine oplysninger

Vi kan i forbindelse med behandlingen af din sag kontrollere rigtigheden af de oplysninger, du har givet. Læs mere om kontrol i Udlændingestyrelsen

Ansøgningen kan normalt kun indgives i Danmark, hvis du fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Du skal derfor som udgangspunkt indgive din ansøgning, inden din opholdstilladelse udløber.

Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Ansøgningen kan også sendes til Udlændingestyrelsen.

Din ansøgning kan afvises, hvis det er helt åbenbart, at du ikke opfylder betingelserne. Det kan eksempelvis være, hvis du er 50 år på ansøgningstidspunktet.

 

Du skal normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri – inden for 4 uger fra, du har indgivet ansøgningen. Biometrien skal bruges for, at du kan få et nyt opholdskort.

Du kan få optaget biometri i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Læs mere om opholdskort med fingeraftryk og ansigtsfoto

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os

Også relevant for dig