Hvem behøver visum?

Hvis du ønsker at besøge Danmark for en kort periode og du er statsborger i et visumpligtigt land, skal du have et visum.

Se listen over visumpligtige lande

Der gælder særlige regler for visse persongrupper:

  • Danmark har indgået aftaler med følgende lande om visumlempelser for visse persongrupper: Montenegro, Albanien, Ukraine, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Moldova og Armenien. Danmark har også indgået aftale med Rusland om visumlempelser. Denne er dog fuldt suspenderet fra den 16. september 2022. Læs mere om aftalerne om visumlempelser
  • Tyrkiske statsborgere, der skal udføre en tjenesteydelse, behøver ikke visum. Læs mere om visumfrihed for visse tyrkiske statsborgere
  • Personer, der har fået visse typer af opholds- og tilbagerejsetilladelser i et andet Schengenland, behøver ikke visum. Læs mere om indrejse med opholdstilladelse fra andet Schengenland
  • Personer, som har fået visse typer af opholdstilladelser til Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien, har ret til uden ugrundet ophold at rejse gennem Danmark for at komme til det land, de har fået opholdstilladelsen til. Gennemrejsen må ikke overstige 5 dage.
  • Personer, som har et opholdskort, der er udstedt af et andet Schengenland efter EU-reglerne om fri bevægelighed, behøver ikke visum. Personer, der har et EU-opholdskort udstedt af et EU-land, som ikke er med i Schengen-samarbejdet, er dog kun fritaget for visum, hvis de ledsager eller slutter sig til en EU-borger. Dette gælder både opholdskort, der er udstedt efter direktiv 2004/38/EF, og opholdskort, der er udstedt inden, direktivet trådte i kraft. Opholdskortet er i form af et plastkort i kreditkortstørrelse eller en opholdssticker, der er indsat i passet.
  • Familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger eller til en statsborger fra Schweiz, som anvender retten til fri bevægelighed i Danmark, samt familiemedlemmer til en dansk statsborger, der anvender eller som har anvendt retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, har ret til at få en visumansøgning behandlet efter EU-reglerne. Læs mere om visum efter EU-reglerne.

Hvem kan få visum til privat- og turistbesøg?

Du kan normalt få visum, hvis myndighederne vurderer, at du utvivlsomt har tænkt dig at rejse hjem igen, inden dit visum udløber, og at du i øvrigt vil overholde betingelserne for dit visum. Det gælder, uanset hvilket visumpligtigt land du kommer fra.

Hvis myndighederne derimod vurderer, at der kan være tvivl om, du vil rejse hjem eller rejse ud af Schengenlandene igen, inden dit visum udløber – eller om du i øvrigt vil overholde betingelserne for dit visum – vil myndighederne undersøge din sag nærmere. Når myndighederne derefter skal tage stilling til, om du kan få visum, vil myndighederne lægge vægt på, hvilken af de 5 hovedgrupper af visumpligtige lande du tilhører.

De visumpligtige lande er inddelt i 5 hovedgrupper.

For hver af de 5 hovedgrupper gælder der forskellige vejledende retningslinjer for, hvem der kan få visum. 

Hovedgrupperne er fastlagt på baggrund af en generel vurdering af risikoen for, at personer fra de enkelte lande ikke vil forlade Schengenlandene, inden deres visum udløber. 

Hver ansøgning bliver vurderet individuelt, så inddelingen af landene i 5 hovedgrupper er kun vejledende. Hvis du fx tidligere har fået visum til Schengenlandene og har overholdt betingelserne for dit visum, kan det have betydning for vurderingen af sagen. Det kan også have betydning for sagen, hvis der er helt ekstraordinære omstændigheder for dit besøg, fx hvis du ønsker at besøge en herboende person, der lider af en livstruende sygdom, eller hvis formålet med dit besøg er at deltage i en nærtstående persons begravelse i Danmark. 

For alle hovedgrupperne gælder det, at udlændingemyndighederne kan give afslag på en ansøgning om visum, hvis vi vurderer, at der er risiko for:

  • at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande, eller 
  • at du vil udgøre en sikkerhedsrisiko.

Afgørelser om visum træffes efter reglerne i EU's visumkodeks og reglerne i visumbekendtgørelsen samt retningslinjerne i visumvejledningen.

Læs bekendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark på grundlag af visum (Visumbekendtgørelsen)

Læs også vejledning om behandling af ansøgninger om visum til Danmark

                                                                                                                                                                                                                                                     

Hovedgruppe 1

 

Angola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Cambodja, Comorerne, Den Dominikanske Republik, Den Dem. Folkerepublik Korea, Ecuador, Eswatini, Fiji, Gabon, Guyana, Indonesien, Jamaica, Kapverdiske Øer, Kina, Laos, Lesotho, Madagaskar, Maldiverne, Mozambique, Namibia, Nauru, Oman, Papua New Guinea, Qatar, Sao Tomé & Principe, Saudi Arabien, Surinam, Sydafrika, Tadsjikistan, Taiwani, Tanzania, Turkmenistan, Ækvatorial Guinea.

Noter

i Indehavere af pas, som er udstedt af Taiwan, og som indeholder et identitetskortnummer, er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Det samme gælder for indehavere af pas, som på forsiden indeholder angivelsen ”Republic of China”, men hvori Taiwan er angivet som fødested, forudsat at passet indeholder et identitetskortnummer.

Hovedgruppe 2

Benin, Bosnien-Hercegovinaii, Burkina Faso, Congo (Brazzaville), Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Djibouti, Guinea, Guinea-Bissau, Haiti, Kasakhstan, Kirgisistan, Liberia, Malawi, Mauretanien, Moldovaiv, Mongoliet, Montenegrov, Nepal, Niger, Nordmakedonieniii, Serbienvi, Tchad, Thailand, Togo, Usbekistan, Zambia, Zimbabwe.

Noter

ii Indehavere af biometriske pas udstedt af Bosnien-Hercegovina er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 
iii Indehavere af biometriske pas udstedt af Nordmakedonien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 
iv Indehavere af biometriske pas udstedt af Moldova er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 
v Indehavere af biometriske pas udstedt af Montenegro er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 
vi Indehavere af biometriske pas udstedt af Serbien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Visumfritagelsen gælder dog ikke for personer med pas udstedt af det serbiske koordinationsdirektorat Koordinaciona uprava.

Hovedgruppe 3   

Armenien, Aserbajdsjan, Burma (Myanmar), Burundi, Cameroun, Egypten, Elfenbenskysten, Filippinerne, Georgienvii, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan, Kenya, Kuwait, Marokko, Rwanda, Sierra Leone, Sri Lanka, Tyrkiet, Uganda, Ukraineviii, Vietnam.

Noter

vii Indehavere af biometriske pas udstedt af Georgien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.
viii Indehavere af biometriske pas udstedt af Ukraine er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

Hovedgruppe 4

Algeriet, Bangladesh, Den Dem. Republik Congo, Etiopien, Gambia, Iran, Kosovo, Libanon, Libyen, Mali, Nigeria, Statsløse palæstinensereix, Senegal, Sudan, Sydsudan, Tunesien, Vanuatux, Yemen.

Noter                       

ix Andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold til det land, hvori de pågældende har fast ophold. Statsløse palæstinensere med fast ophold i et land placeret i en strengere hovedgruppe, vurderes i forhold til dette opholdsland.
Indehavere af almindelige  pas, som er udstedt af Republikken Vanuatu før den 25. maj 2015, er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

Hovedgruppe 5

Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Rusland, Somalia, Syrien.

                                                                                                                                                                                                                       

Hovedgruppe 1 omfatter lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en meget begrænset risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.

Følgende lande er for tiden placeret i hovedgruppe 1: 

Angola, Bahrain, Belize, Bhutan, Bolivia, Botswana, Cambodja, Comorerne, Den Dominikanske Republik, Den Dem. Folkerepublik Korea, Ecuador, Eswatini, Fiji, Gabon, Guyana, Indonesien, Jamaica, Kapverdiske Øer, Kina, Laos, Lesotho, Madagaskar, Maldiverne, Mozambique, Namibia, Nauru, Oman, Papua New Guinea, Qatar, Sao Tomé & Principe, Saudi Arabien, Surinam, Sydafrika, Tadsjikistan, Taiwani, Tanzania, Turkmenistan, Ækvatorial Guinea. 

i Indehavere af pas, som er udstedt af Taiwan, og som indeholder et identitetskortnummer, er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Det samme gælder for indehavere af pas, som på forsiden indeholder angivelsen ”Republic of China”, men hvori Taiwan er angivet som fødested, forudsat at passet indeholder et identitetskortnummer.

Hvis du er statsborger fra et land i hovedgruppe 1, kan du som udgangspunkt få visum til turistbesøg, hvor der ikke er en vært for besøget. 

Dog gives der afslag på en ansøgning om visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er en høj risiko for, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Dette kan fx være tilfældet, hvis du giver udtryk for, at du ikke vil udrejse igen, når dit visum udløber, eller hvis du tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at du ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark. 

Det kan fx også være tilfældet, hvis du tidligere har misbrugt et visum eller en opholdstilladelse, eller hvis der er konkrete indikationer på, at din eventuelle vært i Danmark tidligere har inviteret personer, der har misbrugt deres visum.

Hovedgruppe 2 omfatter lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en vis risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.

Følgende lande er for tiden placeret i hovedgruppe 2: 

Benin, Bosnien-Hercegovinaii, Burkina Faso, Congo (Brazzaville), Cuba, Den Centralafrikanske Republik, Djibouti, Guinea, Guinea-Bissau, Haiti, Kasakhstan, Kirgisistan, Liberia, Malawi, Mauretanien, Moldovaiv, Mongoliet, Montenegrov, Nepal, Niger, Nordmakedonieniii, Serbienvi, Tchad, Thailand, Togo, Usbekistan, Zambia, Zimbabwe.

ii Indehavere af biometriske pas udstedt af Bosnien-Hercegovina er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark.

iii Indehavere af biometriske pas udstedt af Nordmakedonien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 

iv Indehavere af biometriske pas udstedt af Moldova er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 

v Indehavere af biometriske pas udstedt af Montenegro er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 

vi Indehavere af biometriske pas udstedt af Serbien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. Visumfritagelsen gælder dog ikke for personer med pas udstedt af det serbiske koordinationsdirektorat Koordinaciona uprava.

Hvis du er statsborger fra et land i hovedgruppe 2 kan du som udgangspunkt få visum, uanset hvem du ønsker at besøge. Der skal være en vært for besøget, men det er ikke en betingelse, at du har en bestemt tilknytning til værten i Danmark. Udlændingemyndighederne kan desuden give visum til ægtefæller, faste samlevere og kærester samt mindreårige børn af danske statsborgere, som er fast etableret i udlandet (udlandsdanskere). 

Hvis du ikke ansøger som ægtefælle, faste samlever, mindreårige barn eller forældre til en vært i Danmark, gives der afslag på visum, hvis vi vurderer, at din tilknytning til hjemlandet ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed er sandsynliggjort, at du rejser hjem igen efter visumopholdet. I denne vurdering bliver der bl.a. lagt vægt på, hvilken form for opholdstilladelse du vil kunne søge om. 

Hvis den form for opholdstilladelse, som du vil kunne søge om, er undtaget fra karensreglerne (fx ægtefællesammenføring) kan der gives visum, selv om vi vurderer, at der er en risiko for, at du benytter dit visum til at søge om længerevarende ophold i Danmark. 

Udlændingemyndighederne giver afslag på visum, uanset hvilken relation du har til værten, hvis vi vurderer, at der er en høj risiko for, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande.

Dette kan fx være tilfældet, hvis du giver udtryk for ikke, at du ikke vil udrejse igen, når dit visum udløber, eller hvis du tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at du ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan også være tilfældet, hvis der er konkrete indikationer på, at din vært i Danmark tidligere har inviteret personer, der har misbrugt deres visum.

Hovedgruppe 3 omfatter lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en væsentlig risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.

Følgende lande er for tiden placeret i hovedgruppe 3:

Armenien, Aserbajdsjan, Burma (Myanmar), Burundi, Cameroun, Egypten, Elfenbenskysten, Filippinerne, Georgienvii, Ghana, Hviderusland (Belarus), Indien, Jordan, Kenya, Kuwait, Marokko, Rwanda, Sierra Leone, Sri Lanka, Tyrkiet, Uganda, Ukraineviii, Vietnam.

vii Indehavere af biometriske pas udstedt af Georgien er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 

viii Indehavere af biometriske pas udstedt af Ukraine er fritaget for krav om visum ved indrejse i Danmark. 

Hvis du er statsborger fra et land i hovedgruppe 3, skal du som udgangspunkt have en vis tilknytning til din  vært i Danmark for at få visum.

Der gives som udgangspunkt visum til:

  • Ægtefæller
  • Faste samlevere eller kærester
  • Børn uanset alder og deres medfølgende ægtefæller
  • Forældre og deres medfølgende ægtefæller 
  • Søskende og deres medfølgende ægtefæller.

Herudover gives der visum til:

  • Niecer, nevøer og børnebørn under 18 år, der ønsker at rejse til Danmark med henblik på ferieophold uden ledsagelse af en voksen person
  • Nære bekendte af tidligere udstationerede danskere
  • Mindreårige sponsorbørn 
  • Ansøgere, der skal ledsage et ældre svagt familiemedlem.

Der kan desuden gives visum til ægtefæller, faste samlevere og kærester til samt mindreårige børn af danske statsborgere, som er fast etablerede i udlandet (udlandsdanskere). 

For at der kan gives visum til kærester, skal det dokumenteres, at parret har haft et sædvanligt forudgående personligt kendskab til hinanden i kraft af et fast kæresteforhold. Det er i den forbindelse en forudsætning, at parret kender hinanden og har mødt hinanden personligt. Det er ikke tilstrækkeligt, at parret har haft telefonisk og/eller skriftlig kontakt, fx via internettet.  Hvis parret fx kun kender hinanden gennem telefonisk, skriftlig eller kontakt via internettet gives der afslag på visum.

Der gives heller ikke visum med henblik på kærestebesøg, hvis du som visumansøger og/eller din vært er registreret som gift med en anden person, da kæresteforholdet mellem dig og værten i den situation ikke kan anses for dokumenteret. Dog kan du få visum, hvis det dokumenteres, at ægteskabet er ophørt ved endelig skilsmisse.

For alle andre end ægtefæller, faste samlevere, mindreårige børn og forældre, giver udlændingemyndighederne  afslag på visum, hvis vi vurderer, at tilknytningen til hjemlandet ikke er af en sådan styrke, at det med tilstrækkelig sikkerhed er sandsynliggjort, at du rejser hjem igen efter visumopholdet. I denne vurdering bliver der bl.a. lagt vægt på, hvilken form for opholdstilladelse du vil kunne søge om. 

Hvis den form for opholdstilladelse, som du vil kunne søge om, er undtaget fra karensreglerne (fx ægtefællesammenføring) kan vi give visum, selv om vi vurderer, at der er en risiko for, at du benytter dit visum til at søge om længerevarende ophold i Danmark.   

Udlændingemyndighederne giver afslag på visum, uanset hvilken relation du har til værten, hvis vi vurderer, at der er en høj risiko for, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. 

Dette kan fx være tilfældet, hvis du giver udtryk for, at du ikke vil udrejse igen, når dit visum udløber, eller hvis du tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at du ikke kun ønsker et kortvarigt ophold. Det kan også være tilfældet, hvis der er konkrete indikationer på, at din vært i Danmark tidligere har inviteret personer, der har misbrugt deres visum.

Hovedgruppe 4 omfatter lande, hvis statsborgere som udgangspunkt vurderes at udgøre en høj grad af risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande.

Følgende lande er for tiden placeret i hovedgruppe 4: 

Algeriet, Bangladesh, Den Dem. Republik Congo, Etiopien, Gambia, Iran, Kosovo, Libanon, Libyen, Mali, Nigeria, Statsløse palæstinensereix, Senegal, Sudan, Sydsudan, Tunesien, Vanuatu, Yemen.

ix Andre statsløse end statsløse palæstinensere vurderes i forhold til det land, hvori de pågældende har fast ophold. Statsløse palæstinensere med fast ophold i et land placeret i en strengere hovedgruppe, vurderes i forhold til dette opholdsland.

Hvis du er statsborger fra et land i hovedgruppe 4, kan du som udgangspunkt få visum, hvis du er ægtefælle/fast samlever, barn under 18 år eller forælder til værten i Danmark. Med faste samlevere mener vi personer, der har boet sammen i et fast samlivsforhold på fælles bopæl i mindst 1 år og 6 måneder. 

Udlændingemyndighederne gives afslag på en ansøgning om visum, hvis vi vurderer, at der er en begrundet formodning om, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark eller i de øvrige Schengenlande. Det kan fx være tilfældet, hvis du giver udtryk for, at du ikke vil udrejse igen inden visummets udløb, eller hvis du tidligere har udvist en adfærd, der indikerer, at du ikke kun ønsker et kortvarigt ophold i Danmark. Det kan også være tilfældet, hvis der er konkrete indikationer på, at din vært i Danmark tidligere har inviteret personer, der har misbrugt deres visum. 

Hvis du er forælder, der ansøger om visum for at besøge dine børn i Danmark, vil du normalt få afslag på visum, hvis udlændingemyndighederne vurderer, at din tilknytning til dit hjemland eller det land, hvor du har fast bopæl ikke er af en sådan styrke, at vi med tilstrækkelig sikkerhed kan sandsynliggøre, at du vil rejse hjem igen efter visumopholdet.

Der gælder i øjeblikket særlige visumregler for statsborgere fra Gambia. Læs mere om de midlertidige visumregler for statsborgere fra Gambia

Hovedgruppe 5 omfatter lande, hvis statsborgere vurderes at udgøre en særlig høj risiko for ulovlig indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan være udsendelsesvanskeligheder.

Følgende lande er for tiden placeret i hovedgruppe 5:

Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Rusland, Somalia, Syrien.

Hvis du er statsborger fra et land placeret i hovedgruppe 5, gælder der en særlig restriktiv praksis. Det betyder, at du som udgangspunkt kun kan få visum i ekstraordinære situationer. Fx hvis et familiemedlem, som bor i Danmark, lider af en sygdom af aktuelt livstruende karakter eller er afgået ved døden.

Desuden kan du som statsborger fra et land i denne gruppe få visum, hvis du ønsker at besøge en ægtefælle eller fast samlever i Danmark, som du tidligere har fået afslag på at blive ægtefællesammenført med på grund af, at du aldrig har været i Danmark (besøgskravet). I sådanne sager er det en forudsætning, at de øvrige betingelser for ægtefællesammenføring er opfyldt. Dog skal en økonomisk sikkerhed først dokumenteres i forbindelse med en eventuel ny ansøgning om ægtefællesammenføring.

Rejsebureau- og turistordninger

Danmark har i en årrække haft særlige rejsebureau- og turistordninger for turister fra Kina, Ukraine og Indien. Den såkaldte ADS-ordning i Kina omfatter udelukkende turistgrupper. Den udvidede rejsebureauordning i Kina omfatter også turister, der rejser enkeltvis.

Disse ordninger gør det lettere for statsborgere fra de pågældende lande at komme til Danmark på turistbesøg.

Visumansøgeren skal fortsat opfylde de grundlæggende betingelser for at kunne få visum.

Læs mere om rejsebureau- og turistordninger

Hvad er betingelserne?

For at få visum skal du normalt opfylde disse krav:

  • Dit pas eller anden rejselegitimation skal være gyldigt i 3 måneder ud over visummets udløbsdato.
  • Dit pas eller anden rejselegitimation må ikke være mere end 10 år gammelt. 
  • Du skal have tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen. Hvad, der vurderes som tilstrækkelige midler, afgøres af repræsentationen og afhænger af varigheden af opholdet, og om du skal bo på fx hotel eller privat hos familie eller venner. Som udgangspunkt skal du være i besiddelse af ca. 350 kr. pr. døgn. Hvis du skal bo på hotel, skal beløbet være større, ca. 500 kr. pr. døgn.
  • Du skal have en rejsesygeforsikring, der dækker eventuelle udgifter i forbindelse med hjemsendelse af helbredsmæssige grunde eller dødsfald, uopsættelig lægebehandling og akut hospitalsbehandling under opholdet. Rejsesygeforsikringen skal dække alle Schengenlandene, og minimumsbeløbet for forsikringsdækningen skal være 30.000 euro. Rejsesygeforsikringen skal være gældende i hele visummets gyldighedsperiode. Dit visum kan afkortes, hvis rejsesygeforsikringen ikke gælder for hele perioden.
  • Du må ikke være indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS II).
  • Du må ikke være udvist og have et indrejseforbud i Danmark.
  • Du må ikke være omfattet af FN's eller EU's sanktionslister.
  • Du må ikke være optaget på den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere med indrejseforbud

Disse betingelser gælder både ved udstedelsen af visummet, og når du indrejser og opholder dig i Danmark eller de øvrige Schengenlande. Du skal derfor altid kunne dokumentere, at du råder over tilstrækkelige midler til at betale for opholdet og hjemrejsen, og at du har en gyldig rejsesygeforsikring. Hvis du ikke kan dokumentere det, kan dit visum blive inddraget og annulleret, og du vil straks skulle rejse ud af Schengenlandene.

Hvis udlændingemyndighederne vurderer, at der er risiko for, at du vil tage fast eller længerevarende ophold i Danmark, eller at du vil udgøre en sikkerhedsrisiko, vil du få afslag på ansøgningen om visum.

Krav til værten i Danmark - hovedgruppe 2, 3, 4 og 5

Hvis du er statsborger i et land, der er placeret i hovedgruppe 2, 3, 4 og 5, kan du normalt kun få visum, hvis du har en vært i Danmark. Værten skal opfylde disse krav:

  • Værten skal bekræfte, at dit besøg er ventet. Udlændingestyrelsen anbefaler, at værten udfylder og indsender en invitationsblanket, VU2, men det er ikke et krav. Læs mere om invitation af visumansøger
  • Værten skal have fast bopæl i Danmark. Kravet kan dog fraviges i særlige tilfælde, fx hvis du er ægtefælle, fast samlever, kæreste eller mindreårigt barn til en dansk statsborger, der er fast etableret i udlandet, og han/hun ønsker at holde ferie i Danmark sammen med sin nærmeste familie.
  • Værten skal normalt enten være dansk statsborger eller have en gyldig opholdstilladelse i Danmark. Hvis værtens opholdstilladelse er udløbet, men søgt forlænget, vil der konkret blive taget stilling til, om kravet om gyldig opholdstilladelse er opfyldt. I denne vurdering bliver der bl.a. lagt vægt på, om værtens opholdstilladelse er givet med henblik på midlertidigt ophold eller med mulighed for varigt ophold.

Hvor længe gælder et visum?

Du kan højst få visum til at opholde sig i Schengen-landene i 90 dage inden for en periode på 180 dage.

Hvis du ønsker at opholde dig i Danmark i længere tid end 90 dage, fx fordi du er gift med en person, der bor i Danmark, kan du ansøge om ægtefællesammenføring i stedet for visum.

Læs mere om opholdets varighed

Hvis varigheden af dit ophold overskrider dit visums gyldighedsperiode, eller du forsøger at benytte dit visumophold til at opnå længerevarende eller permanent ophold i Danmark, kan du blive pålagt en karensperiode på 3 eller 5 år. I karensperioden vil du ikke kunne få visum til at besøge Danmark. Læs mere om misbrug af visum 

Visum til flere indrejser og med længere gyldighed

Hvis du har behov for ofte eller regelmæssigt at rejse til Danmark og de øvrige Schengenlande, kan du søge om visum til flere indrejser og med længere gyldighed. Læs mere om visum til flere indrejser og med længere gyldighed

Hvad giver et visum dig ret til?

Et visum giver normalt ret til ophold i hele Schengenområdet. Schengenlandene er: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Visum giver ikke ret til arbejde

Visum giver dig ikke ret til at arbejde i Danmark, medmindre udlændingemyndighederne udtrykkeligt har givet lov til det.

Under besøg af mindre end 90 dages varighed kan du dog udføre visse arbejdsrelaterede aktiviteter, som ikke kræver arbejdstilladelse. Læs mere om visum og arbejdstilladelse

Her kan du få overblik over, hvad du og din evt. vært (kun privatbesøg) i Danmark skal gøre, når du vil ansøge om visum. 

Du kan læse om betingelserne for at få visum under fanen ’Det skal du vide’. 

Udlændingestyrelsen anbefaler, at værten for dit visumbesøg udfylder en invitationsblanket som stilles til rådighed af os som papirblanket eller online-invitation, men det er ikke et krav.

Hvis du indgiver din ansøgning på en udenlandsk repræsentation, som Danmark har indgået en repræsentationsaftale med, kan du kun benytte online-invitationerne i begrænset omfang.

Læs mere om invitation til visumbesøg

 

Det er en god idé at indsamle dokumentation til din ansøgning på forhånd.

Du kan få brug for:

Repræsentationen kan stille krav til yderligere dokumentation, flere pasfotos eller kopier af ansøgningen. Udlændingestyrelsen anbefaler derfor, at du besøger repræsentationens hjemmeside og undersøger dette på forhånd.

Udlændingestyrelsen anbefaler normalt, at du ikke køber en flybillet, før der er givet tilladelse til visumophold. Der kan dog være indgået lokale aftaler mellem Schengenlandenes repræsentationer om, at du skal have købt en flybillet.

 

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcingkontor i det land, hvor du har din lovlige bopæl. Du kan dog også indgive ansøgningen i et andet land, hvor du har lovligt ophold, hvis du kan begrunde, hvorfor du ikke indgiver ansøgningen i dit bopælsland.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og outsourcingkontorer, hvor du kan indgive din ansøgning

Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcingkontor i regionen. 

Udlændingestyrelsen henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside for yderligere vejledning om, hvordan en visumansøgning skal indgives og om betaling for visumansøgningen.

Ansøg om visum på um.dk

Når du indgiver en ansøgning, vil dine personoplysninger blive behandlet. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger og om dine rettigheder

 

Ansøgninger indgivet til udenlandske repræsentationer

Når en du indgiver din ansøgning til en udenlandsk repræsentation, der behandler visumsager på Danmarks vegne, vil repræsentationen tage stilling til, om der umiddelbart kan gives visum efter landets egne regler.

De steder, hvor Danmark har repræsentationsaftaler, kan de udenlandske repræsentationer give afslag på udstedelse af visum, uden at sagen forelægges for Udlændingestyrelsen. Disse ansøgninger behandles efter disse landes regler. Hvis du vil klage over afslag på visum, skal der klages til disse landes myndigheder, som afgør klagesagen. Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke involveret i disse sager.

Hvis du ønsker din visumansøgning behandlet og afgjort af en dansk myndighed, skal ansøgningen indgives til en dansk repræsentation eller et outsourcingkontor, der behandler visumansøgninger. Det er en betingelse, at du opholder dig lovligt i det land, hvor ansøgningen indgives, enten som visumfri, på visum eller med opholdstilladelse. 

Når du indgiver din ansøgning på en udenlandsk repræsentation, kan onlineinvitationerne kun anvendes i begrænset omfang. De udenlandske repræsentationer har ikke adgang til de danske myndigheders systemer, og de har derfor heller ikke adgang til at se onlineinvitationer. Hvis din vært har udfyldt en onlineinvitation, skal han/hun efterfølgende hente en pdf-version af invitationen på Min Side, underskrive den i hånden og sende den til dig. Du skal så medbringe invitationen, når du indgiver visumansøgningen på den udenlandske repræsentation. 

Ophold i flere Schengenlande 

Hvis du ønsker at besøge flere Schengenlande, skal du indgive ansøgningen på det lands repræsentation, hvor du skal opholde dig i flest dage, eller hvor hovedformålet med rejsen er.

Det betyder, at hvis hovedformålet med dit ophold er i Danmark, eller hvis du ønsker at opholde dig flest dage i Danmark, skal du indgive ansøgningen til en dansk repræsentation.

Er hovedformålet med dit ophold i et andet Schengenland, eller skal du opholde dig flest dage i et andet Schengenland, skal du indgive ansøgningen på dette lands repræsentation.

Hvis du ønsker at foretage flere individuelle rejser inden for en periode på to måneder, skal du også indgive ansøgningen på det lands repræsentation, hvor du skal opholde dig i flest dage, eller hvor hovedformålet med rejsen er. 

Hvis du skal opholde dig lige mange dage i flere lande, skal du indgive ansøgningen på repræsentationen for det Schengenland, hvor din rejse starter.

Du skal normalt betale et visumgebyr for at indgive din ansøgning. Visumgebyret er normalt 80 euro og for børn fra 6 år til og med 11 år 40 euro. Desuden skal der betales et servicegebyr til outsourcingskontoret (VAC).

Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk.

Ansvarlig myndighed

Kontakt os

Også relevant for dig