Den forventede maksimale sagsbehandlingstid er
7 måneder

Hvem kan få ægtefællesammenføring?

 

Du kan få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om ægtefællesammenføring, når du har en ægtefælle eller fast samlever i Danmark, der har opholdstilladelse som flygtning.

Hvis din ægtefælle/samlever i Danmark har midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er det normalt en betingelse, at din ægtefælle/samlevers egen opholdstilladelse er blevet forlænget efter de første 2 års ophold. Læs mere om ægtefællesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus

Du og din ægtefælle/samlever i Danmark skal opfylde en række betingelser.

 

Hvad er betingelserne?

For at få ægtefællesammenføring skal både du, som er ansøger, og din ægtefælle/samlever i Danmark opfylde en række krav.

Da din ægtefælle/samlever er flygtning, kan der være en række krav, som I ikke skal opfylde, hvis din ægtefælle/samlever fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Læs mere under hvert enkelt krav, og under ’Hvem kan være undtaget fra at skulle opfylde betingelserne?’. 

Krav til jer begge

Gyldigt ægteskab

Hvis I er gift, skal ægteskabet kunne anerkendes efter dansk ret. For at ægteskabet skal kunne det, skal det være indgået efter reglerne i det land, hvor vielsen har fundet sted, og forholdene omkring ægteskabet må ikke stride mod grundlæggende danske retsprincipper (dansk ordre public).

Det betyder, at:

  • Begge parter skal fysisk have været til stede under vielsen.
  • Ægteskabet må ikke være indgået ved stedfortræder.
  • Begge parter skal være fyldt 18 år på tidspunktet for vielsen.

Hvis I ikke er gift, eller hvis ægteskabet ikke kan anerkendes efter dansk ret, vil Udlændingestyrelsen i stedet vurdere, om I har et fast samliv, som kan udgøre grundlaget for en opholdstilladelse.

Fast samliv

Ved fast samliv forstås, at I har boet sammen i mindst ca. 1 år og 6 måneder på fælles adresse. Læs mere om hvordan fast samliv kan dokumenteres

I særlige tilfælde kan kravet om mindst ca. 1 år og 6 måneders samliv fraviges. Læs mere i Integrationsministeriets notat af 9. maj 2007

Din samlever i Danmark skal påtage sig ansvaret for at forsørge dig, hvis du får behov for det. Din samlever påtager sig dette ansvar ved at udfylde en erklæring i ansøgningsskemaet.

 

Du vil ikke få opholdstilladelse, hvis Udlændingestyrelsen anser det for tvivlsomt, at jeres ægteskab er indgået eller samliv er etableret efter jeres eget ønske. Når udlændingemyndighederne skal vurdere det, sker det på baggrund af alle oplysninger i sagen.

Hvis I har nære familierelationer til hinanden, anses det for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået eller samlivet er etableret efter jeres eget ønske.

Hvis der er tidligere eksempler på tvangsægteskaber i jeres nære familie, er dette en omstændighed, som taler for, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt.

Myndighederne kan bl.a. lægge vægt på: 

  • Omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og jeres personlige kontakt forud for ægteskabets indgåelse.
  • Jeres alder.
  • Ægteskabets varighed.
  • Jeres kontakt med hinandens familier forud for ægteskabets indgåelse.
  • Jeres økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre personlige forhold.
  • Oplysninger om jeres eventuelle kontakt med krise- eller rådgivningscentre. 

Det kan indgå i vurderingen, om ægteskabet er indgået med jeres familiers medvirken. Et ægteskab vil dog ikke nødvendigvis blive anset for et tvangsægteskab kun fordi, ægteskabet er indgået med jeres familiers medvirken.

Læs mere om tvangsægteskaber i Integrationsministeriets notat

Vejledningsordning for unge der risikerer tvangsægteskab

Du kan få vejledning i Udlændingestyrelsen, hvis du står overfor at skulle giftes, og det ikke fuldt ud er efter dit eget ønske. Læs mere om vejledningsordningen

 

 

Hvis ægteskabet er indgået eller samlivet etableret med det afgørende formål, at du, som er ansøger, kan få opholdstilladelse, anses det for et pro forma-ægteskab. Udlændingestyrelsen laver en konkret vurdering af alle forhold i sagen for at afgøre, om jeres ægteskab/samliv skal anses for et pro-forma-ægteskab.

I vurderingen ser Udlændingestyrelsen bl.a. på:

  • Om I har boet sammen på en fælles bopæl
  • Om I kan kommunikere på samme sprog
  • Om der er stor aldersforskel mellem jer
  • Hvor godt I kendte hinanden, før ægteskabet blev indgået eller samlivet blev etableret
  • Jeres tidligere ægteskaber
  • Om I har børn sammen
  • Om din ægtefælle/samlever i Danmark tidligere har været gift med en udlænding og er blevet skilt fra udlændingen kort tid efter, at han/hun fik permanent opholdstilladelse.

 

I skal som udgangspunkt begge være mindst 24 år (24-års-kravet).

I kan dog indgive ansøgningen, når den yngste af jer er mindst 23 år og 6 måneder. 

Undtagelser fra 24-års-kravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra 24-års-kravet i særlige tilfælde, fx hvis du, som er ansøgerens ægtefælle/samlever i Danmark:

 

Det er normalt en betingelse for at få opholdstilladelse, at du og din ægtefælle/samlever opfylder et integrationskrav. Det er et krav, som I tilsammen skal opfylde ved at leve op til 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser. 3 af betingelserne vedrører dig, som ansøger, og de 3 øvrige betingelser vedrører din ægtefælle/samlever i Danmark. Den ene af betingelserne, der vedrører din ægtefælle/samlever, skal altid opfyldes. Derudover skal I tilsammen opfylde 3 af de 5 øvrige betingelser.

I kan læse mere om de konkrete betingelser under henholdsvis ’Krav til ansøgeren’ og ’Krav til ægtefællen/samleveren i Danmark’ nedenfor.

Undtagelser fra integrationskravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra integrationskravet i særlige tilfælde, fx hvis din ægtefælle/samlever i Danmark:

Både du, som er ansøger, og din ægtefælle/samlever i Danmark skal erklære, at I vil deltage aktivt i din og dine eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det danske samfund. 

I erklærer dette ved at udfylde hver jeres erklæring i ansøgningsskemaet.

Krav til ansøgeren

Det er normalt et krav, at du, som ansøger, har opholdt dig i Danmark mindst én gang. Der er ingen krav til opholdets længde, men du skal have været her lovligt - enten i kraft af EU-reglerne, som følge af en opholdstilladelse, et visum eller som visumfri.

Besøgskravet vil fx ikke være opfyldt, hvis du kun har opholdt dig i Danmark som asylansøger.

Undtagelser fra besøgskravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra besøgskravet i særlige tilfælde, fx hvis din ægtefælle/samlever i Danmark:

 

Det er normalt et krav, at du og din ægtefælle/samlever i Danmark tilsammen opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser. 3 af betingelserne vedrører dig, som ansøger, og de 3 øvrige betingelser vedrører din ægtefælle/samlever i Danmark. Hvis fx din ægtefælle/samlever opfylder sine 3 betingelser, er det kun nødvendigt, at du opfylder 1 af dine betingelser. Opfylder din ægtefælle/samlever derimod kun 1 af sine betingelser, skal du opfylde alle dine 3 betingelser.

De 3 betingelser i integrationskravet, som vedrører dig, er beskrevet herunder.

Du skal have bestået Prøve i Dansk 1 eller engelskprøve på B1 niveau

Du kan opfylde én af betingelserne i integrationskravet ved at have bestået Prøve i Dansk 1 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, eller ved at have bestået en engelskprøve på B1-niveau eller et tilsvarende eller højere niveau.

Prøve i Dansk 1 er en prøve, der afslutter Danskuddannelse 1, der er danskuddannelse til voksne udlændinge i Danmark. Se en oversigt over, hvilke prøver der kan træde i stedet for Prøve i Dansk 1

I forhold til engelskkravet er det en betingelse, at du, som ansøger, kan dokumentere at have bestået en engelskprøve på B1-niveau, der er afholdt af en anerkendt sprogudbyder.

Se oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation for sprogfærdigheder på B1-niveau

Du har været i fuldtidsarbejde i mindst 3 år ud af de seneste 5 år

Du kan opfylde én af betingelserne i integrationskravet ved have været i arbejde i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.

Du skal have haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed.  Både arbejde i Danmark (hvis du tidligere har haft opholds- og arbejdstilladelse) og arbejde i udlandet kan indgå i beregningen af de 3 års arbejde.

Med ordinært arbejde mener vi, at du skal have været aflønnet efter gældende overenskomst, eller at arbejdet er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, fx løntilskud. Praktik eller andet arbejde som led i et uddannelsesforløb betragtes ikke som ordinært arbejde.

Med fuldtidsarbejde mener vi, at du har været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis din virksomhed har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Din selvstændige erhvervsvirksomhed skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.

Du kan også opfylde betingelsen, hvis du i dit hjemland har nået pensionsalderen, da pensionsårene kan medregnes som arbejdsår, hvis du forud for pensionen var i fuldtidsarbejde.

Du har bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed

Du kan opfylde én af betingelserne i integrationskravet ved at have bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed.

Det er en betingelse, at der er tale om et offentlig anerkendt uddannelsesforløb. Det betyder bl.a. at uddannelsen giver erhvervs- og uddannelsesmæssige rettigheder i det land, hvor du har taget den, og at uddannelsen er kvalitetssikret gennem landets lovgivning.

Uddannelsesforløbet skal kunne sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Erhvervsuddannelser i Danmark, herunder erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) udbydes af tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, handelsskoler og landbrugsskoler, andre skoler og institutioner, herunder private udbydere, fx visse AMU-udbydere m.fl. og skoler i forsvaret samt virksomheder.

Uddannelsesforløb, der er afsluttet med en ikke-bestået eksamen, kan ikke medregnes.

Der er ikke krav om, at uddannelsen er afsluttet, så længe uddannelsesforløbet af mindst 1 års varighed – fx første år af en 3-årig bacheloruddannelse – er bestået. Hvis første år af en flerårig fuldtidsuddannelse ikke er afsluttet med en eksamen,  skal du i stedet vedlægge en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen, der kan bekræfte dette.

Uddannelsesforløb på uddannelser, der er på niveau med gymnasiale uddannelser her i landet kan ikke medregnes i uddannelseskravet. De gymnasiale uddannelser i Danmark omfatter almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx) og hf-eksamen.

Undtagelser fra integrationskravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra integrationskravet i særlige tilfælde, fx hvis din ægtefælle/samlever i Danmark:

 

 

Hvis du får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægtefællesammenføring, skal du bestå en danskprøve på A1-niveau og en danskprøve på A2-niveau. Læs mere om danskprøverne, og hvordan du tilmelder dig

Du skal som udgangspunkt bestå en danskprøve på A1-niveau senest 6 måneder efter, du har fået opholdstilladelse i Danmark. Senest 9 måneder efter, du har fået opholdstilladelse i Danmark, skal du bestå en danskprøve på A2-niveau. Læs mere om tidsfrister for danskprøven

Hvis du ikke består danskprøverne inden for fristerne, kan du miste din opholdstilladelse.

Undtagelser fra kravet om beståede danskprøver

Udlændingestyrelsen kan se bort fra kravet om, at du skal bestå to danskprøver i særlige tilfælde, fx hvis din ægtefælle/samlever i Danmark:

Der kan også ses bort fra kravet, hvis du har særlige handicaps, som forhindrer dig i at gennemføre prøverne – fx syns- eller hørehandicap.

Hvis du er tyrkisk statsborger, kan du være fritaget for kravet om beståede danskprøver. Læs mere om de særlige forhold, der gælder for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere

 

Krav til ægtefællen/samleveren i Danmark

Som ansøgerens ægtefælle/samlever skal du bo fast i Danmark, og du skal råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse (boligkravet).

En selvstændig bolig er en bolig, der har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet. 

At råde over en selvstændig bolig betyder, at du skal eje, leje eller fremleje en bolig. Eller du skal være andelshaver eller anpartshaver af en bolig.

Boligen skal have en rimelig størrelse. Når familiesammenføringen er gennemført:

  • må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
  • boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person.

Læs mere om, hvad det vil sige at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse

Undtagelser fra boligkravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra boligkravet i særlige tilfælde, fx hvis du:

 

Det er normalt et krav, at du som ansøgerens ægtefælle/samlever har en bolig, som ikke er beliggende i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten. Se den gældende boligkravsliste

Der er også udarbejdet en mere detaljeret oversigt over de adresser, der er omfattet af boligkravslisten. Adresserne kan dog blive ændret fx som følge af, at veje og gader ændrer navn. Oversigten er derfor kun vejledende, og i tilfælde af ændringer er det bekendtgørelsen om boligkrav, der er gældende. Se den detaljerede vejledende oversigt over adresser, som er omfattet af boligkravslisten

De boligområder, der er optaget på boligkravslisten for ægtefællesammenføring, svarer til de boligområder, der er optaget på den liste over udsatte boligområder, som udstedes af social- og boligministeren, og som offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside hvert år den 1. december.

Boligområder optages på boligkravslisten, når de opfylder visse kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst.

Din bolig må ikke være omfattet af boligkravslisten på det tidspunkt, hvor din ægtefælle/samlever ansøger om ægtefællesammenføring. Hvis din bolig bliver omfattet af boligkravslisten efter ansøgningen er indgivet, har det ingen betydning for opfyldelse af kravet.

Hvis du, efter ansøgningen er indgivet, flytter til en ny bolig, som er omfattet af boligkravslisten, vil du ikke opfylde kravet om, at din bolig ikke må ligge i et boligområde på boligkravslisten.

Undtagelser fra kravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra kravet om, at din bolig ikke må ligge i et boligområde på boligkravslisten i særlige tilfælde, fx hvis du:

 

Det er normalt et krav, at du som ansøgerens ægtefælle/samlever i Danmark er selvforsørgende. Det betyder, at du ikke må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Læs mere om, hvilke ydelser, der har betydning for, om du kan opfylde selvforsørgelseskravet

Selv kortere perioder med fx kontanthjælp inden for de seneste 3 år kan betyde, at du ikke opfylder dette krav.

Læs mere i Integrationsministeriets vejledende notat

Undtagelser fra selvforsørgelseskravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra selvforsørgelseskravet i særlige tilfælde, fx hvis du:

  • fortsat risikerer forfølgelse i dit hjemland.
  • har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har samvær med mindreårige særbørn. Læs mere om mindreårige børn
  • er alvorligt syg eller har et alvorligt handicap. Læs mere om alvorlig sygdom/handicap
  • har modtaget hjælp, fordi du har været på barsel fra et job og efter endt barsel skal vende tilbage til arbejdsmarkedet. Denne undtagelse skyldes Danmarks forpligtelse til at beskytte kvinders rettigheder.

 

Du skal som ansøgerens ægtefælle/samlever normalt stille en økonomisk garanti på 113.823,30 kr. (2024-niveau), hvis ansøgningen om ægtefællesammenføring er indgivet fra og med den 1. juli 2018.

Du skal som ansøgerens ægtefælle/samlever normalt stille en økonomisk garanti på 55.375,27 kr. (2018-niveau), hvis ansøgningen om ægtefællesammenføring er indgivet før den 1. juli 2018.  

De skal dække kommunens udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, hvis det bliver relevant. 

Den økonomiske sikkerhed kan stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. Læs mere om hvordan den økonomiske sikkerhed stilles

Kravet til størrelsen af sikkerheden kan nedsættes, når ansøgeren har bestået prøverne i dansk. I særlige tilfælde kan sikkerheden også frigives helt. Læs mere om nedsættelse og frigivelse af den økonomiske sikkerhed

Undtagelser fra kravet om økonomisk sikkerhed

Udlændingestyrelsen kan se bort fra kravet om økonomisk sikkerhed i særlige tilfælde, fx hvis du:

 

Du må som ansøgerens ægtefælle/samlever ikke inden for de seneste 10 år være dømt i Danmark for personfarlig kriminalitet mod en tidligere ægtefælle/samlever.

Det gælder, hvis den endelige dom lød på betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Det omfatter bl.a.:

  • Voldtægt (straffelovens § 216)
  • Manddrab (straffelovens § 237) 
  • Simpel og grov vold (straffelovens §§ 244-246) 
  • Ulovlig tvang, herunder tvang til at indgå ægteskab (straffelovens § 260) 
  • Frihedsberøvelse (straffelovens § 261) 
  • Menneskehandel (straffelovens § 262 a)

Undtagelser fra kravet om ikke at være dømt for vold mod ægtefælle/samlever

Der kan i særlige tilfælde ses bort fra kravet, fx hvis:

  • Kriminalitet skyldtes en psykisk lidelse, som i mellemtiden er kureret.
  • Kriminalitet skyldtes et misbrug af alkohol eller narkotika, som nu er ophørt.
  • Der er gået mange år siden ægteskabets indgåelse, og parret har samlevet i en længere periode, og utvivlsomt ønsker at fortsætte dette. 

 

Det er normalt et krav, at du som ansøgerens ægtefælle/samlever og ansøgeren tilsammen opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser. 3 af betingelserne vedrører dig, og de 3 øvrige betingelser vedrører ansøgeren. Hvis ansøgeren fx opfylder alle sine 3 betingelser, er det kun nødvendigt, at du opfylder 1 af dine betingelser. Opfylder ansøgeren derimod kun 1 af sine betingelser, skal du opfylde alle dine 3 betingelser.

De 3 integrationsrelevante betingelserne, som vedrører dig, er beskrevet herunder. Bemærk, at den første af betingelserne er obligatorisk og derfor altid skal opfyldes.

Du skal have bestået Prøve i Dansk 3 (skal altid opfyldes)

Det er en betingelse, at du har bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.

Betingelsen kan bl.a. opfyldes ved:

  • studieprøven bestået med mindst karakten 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalen) i hver af de fire discipliner,
  • folkeskolens prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i dansk disciplinerne bortset fra orden,
  • bevis for almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx),
  • hf-eksamen og
  • erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux). 

Du kan se en oversigt over alle de prøver, der kan træde i stedet for Prøve i Dansk 3 her

Du har været i fuldtidsarbejde i Danmark i mindst 5 år

Du kan opfylde én af betingelserne i integrationskravet ved at have været i arbejde i Danmark i mindst 5 år. Det er ikke et krav, at de 5 års arbejde ligger i en bestemt periode.

Du skal enten have haft ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 5 år.

Med ordinært arbejde mener vi, at du skal have været aflønnet efter gældende overenskomst, eller at arbejdet er udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, fx løntilskud. Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb betragtes ikke som ordinært arbejde.

Med fuldtidsarbejde mener vi, at du har været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer.

Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis din virksomhed har karakter af hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Din selvstændige erhvervsvirksomhed skal have haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i gennemsnit mindst 30 timer om ugen.

Du har været under uddannelse i mindst 6 år

Du kan opfylde én af betingelserne i integrationskravet ved at have været under uddannelse i Danmark i mindst 6 år. Ud af de 6 år skal mindst 1 år være en sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, og uddannelsesforløb, der er gennemført i udlandet, kan ikke medregnes.

Du skal have gennemført de 6 års uddannelse forud for, at din ægtefælle/samlever søger om opholdstilladelse. Det er et krav, at du har mindst 1 års fuldtidsuddannelse på en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse og at uddannelsesforløbet har været sammenhængende. Det kan fx være uddannelsesforløb på en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution.

De gymnasiale uddannelser omfatter almen studentereksamen (stx), merkantil studentereksamen (hhx), teknisk studentereksamen (htx) og hf-eksamen.
Erhvervsuddannelser, herunder erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) udbydes af tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, handelsskoler og landbrugsskoler, andre skoler og institutioner, herunder private udbydere, fx visse AMU-udbydere m.fl. og skoler i forsvaret samt virksomheder.

Uddannelsesforløb, hvor du har været optaget på en videregående uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, vil indgå med den fulde varighed af uddannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som du har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstudie i 1 år.

Undtagelser fra integrationskravet

Udlændingestyrelsen kan se bort fra integrationskravet i særlige tilfælde, fx hvis du:

Hvem kan være undtaget fra at skulle opfylde betingelserne?

Når Udlændingestyrelsen modtager din ansøgning om ægtefællesammenføring, og din ægtefælle/samlever oprindeligt kom til Danmark som flygtning, vil vi vurdere, om din ægtefælle/samlever fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Vi vil også vurdere, om I ville kunne bo sammen i fx dit hjemland, hvis I ikke har samme hjemland.

Hvis din ægtefælle/samlever i Danmark fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland, og I heller ikke kan bo sammen i fx dit hjemland, vil Udlændingestyrelsen se bort fra en række betingelser for ægtefællesammenføring.

Under beskrivelsen af hver enkelt betingelse kan du læse mere om, hvorvidt der kan ses bort fra den, hvis din ægtefælle/samlever fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland.

Hvis din ægtefælle ikke længere risikerer forfølgelse i sit hjemland, fx hvis der er gået mange år siden han/hun flygtede fra landet, eller hvis situationen i hjemlandet er forbedret, vil Udlændingestyrelsen som udgangspunkt stille krav om, at alle betingelser er opfyldt for at give opholdstilladelse.

I den situation kan Udlændingestyrelsen dog i særlige tilfælde se bort fra en eller flere af betingelserne.

Under beskrivelsen af hver enkelt betingelse kan du læse mere om, i hvilke tilfælde der vil kunne ses bort fra betingelsen.

Udlændingestyrelsen kan først vurdere, om du og din ægtefælle/samlever i Danmark er fritaget fra at skulle opfylde en eller flere betingelser, når vi har modtaget en ansøgning om ægtefællesammenføring.

Det er derfor ikke muligt på forhånd at få en bindende tilkendegivelse af, om I er fritaget fra kravene.

Hvilken opholdstilladelse får du?

 

Du får i første omgang opholdstilladelse i en begrænset periode, typisk 2 år, men med mulighed for forlængelse, hvis du stadig opfylder en række af betingelserne. Læs mere om forlængelse af opholdstilladelse

 

Hvis du får opholdstilladelse i Danmark, må du arbejde i samme periode, som opholdstilladelsen gælder.

Her kan du få overblik over, hvad du og din ægtefælle/samlever skal gøre, når du vil ansøge om opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring.

Du og din ægtefælle/samlever skal udfylde hver jeres del af ansøgningen og vedlægge dokumentation. Det er derfor en god idé at indsamle dokumentationen på forhånd.

Du kan få brug for følgende:

Din ægtefælle/samlever i Danmark kan få brug for følgende:

Afsæt gerne

60-70 minutter

til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og din ægtefælle/samlever skal udfylde hver jeres del af ansøgningen

Ansøgningsløsningen indeholder en grundig vejledning til, hvordan du udfylder ansøgningen, og hvilken dokumentation du kan vedhæfte.

Din ægtefælle/samlever i Danmark skal have MitID for at bruge ansøgningsløsningen. Læs mere om MitID

Hvis du vil fortsætte med at udfylde en gemt digital ansøgning, skal du vælge ”Start digital ansøgning”. Når du er logget ind, kan du hente den gemte ansøgning. 

Hvis du har ændringer til en digital ansøgning, som er sendt til Udlændingestyrelsen, skal du kontakte os. Du skal ikke indgive en ny ansøgning. Se Udlændingestyrelsens kontaktoplysninger

Start digital FA1 ansøgning

Vi opfordrer til, at du bruger den digitale ansøgningsløsning. Den tilpasses undervejs på baggrund af jeres svar, og ansøgningen bliver automatisk sendt til Udlændingestyrelsen, når I har udfyldt den.

Du kan også benytte det papirbaserede ansøgningsskema. Skemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Skemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv skema FA10 i Word-format

Hent print selv skema FA10 i pdf-format

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og outsourcing kontorer, hvor du kan indgive din ansøgning

Hvis der ikke er en dansk repræsentation eller et outsourcing kontor i det land, hvor du bor, henviser listen til andre landes repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, fx Norge eller Sverige, eller til nærmeste danske repræsentation eller outsourcing kontor i regionen. 

Udlændingestyrelsen anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx flere pasfotos eller kopier af ansøgningen. 

Du ansøger fra Danmark 

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum, eller
  • allerede har opholdstilladelse i Danmark.

Du kan indgive den i Udlændingestyrelsens Borgerservice. Du skal bestille en tid, inden du møder op i Borgerservice. Læs mere om, hvor Udlændingestyrelsens Borgerservice har afdelinger, og hvordan du bestiller tid

Læs mere om, hvornår du kan indgive ansøgning i Danmark

 

Når du indgiver din ansøgning, skal du normalt have taget fingeraftryk og ansigtsfoto – også kaldet biometri. Biometrien skal bruges for, at du kan få et opholdskort, hvis du får opholdstilladelse. Læs mere om opholdskort med fingeraftryk og ansigtsfoto

 

Ansvarlig myndighed

Kontakt os

Også relevant for dig