EU- og EØS-statsborgere har ret til at medbringe familiemedlemmer (en ægtefælle eller fast samlever, børn under 21 år eller et familiemedlem, der er afhængigt af EU/EØS-statsborgeren) i 3 måneder. Familiemedlemmer skal have visum, hvis han eller hun kommer fra et land, hvor der er visumpligt i Danmark. Hvis EU/EØS-statsborgerens formål med opholdet er at søge efter arbejde, kan familiemedlemmet medbringes i 6 måneder fra indrejsen og herefter så længe, det kan dokumenteres, at EU/EØS-statsborgeren fortsat er arbejdssøgende og har reelle muligheder for at blive ansat. Det er dog en betingelse for retten til ophold som familiemedlem til en arbejdssøgende EU/EØS-statsborger, at EU/EØS-statsborgeren kan forsørge sig selv og familiemedlemmet.

Familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger, som bor fast i Danmark, kan søge om at få udstedt et registreringsbevis, hvis familiemedlemmet er EU/EØS-statsborger eller et opholdskort, hvis familiemedlemmet er tredjelandsstatsborger. Familiemedlemmer til EU/EØS-statsborgere, som søger efter arbejde, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis eller et opholdskort, så længe EU/EØS-statsborgeren er arbejdssøgende.

I det følgende kan man læse nærmere om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få familiesammenføring efter EU-retten. Desuden kan man læse nærmere om, hvilke betingelser der som følge af EU-domstolens praksis ikke længere stilles.

Der stilles krav om, at en EU/EØS-statsborger, som søger om familiesammenføring med et familiemedlem, reelt skal udnytte sin ret til fri bevægelighed i Danmark som enten:

  • arbejdstager,
  • selvstændig erhvervsdrivende,
  • tjenesteyder,
  • pensioneret arbejdstager,
  • pensioneret selvstændig erhvervsdrivende,
  • pensioneret tjenesteyder,
  • udstationeret,
  • studerende eller
  • selvforsørgende.

For at et familiemedlem til en EU/EØS-statsborger har ret til ophold udover 3 eller 6 måneders varighed efter EU-reglerne, er det bl.a. en betingelse, at EU/EØS-statsborgeren har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark.

Kravet om, at EU/EØS-statsborgeren skal have etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark betyder, at der skal være tale om en faktisk og reel flytning til Danmark. Flytningen skal være en realitet, og der må ikke blot være tale om et kortvarigt ophold på et hotelværelse.

Herudover opfylder en EU/EØS-statsborger, som har fremlejet et værelse eller er tilflyttet en c/o adresse hos slægtninge eller bekendte for en kortvarig periode, som udgangspunkt ikke kravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark.

Til forskel herfra opfylder en EU/EØS-statsborger, som har et længerevarende ophold i en lejelejlighed på grundlag en tidsubegrænset lejekontrakt eller i en bolig, som pågældende har købt, som udgangspunkt kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold.

Der vil dog skulle foretages en konkret og individuel vurdering af samtlige konkrete omstændigheder i sagen, hvor ovennævnte forhold skal indgå.

Statsforvaltningen vurderer ud fra oplysningerne i ansøgningsblanketten og i de til blanketten vedlagte dokumenter, om kravet kan anses for opfyldt.

Hvis statsforvaltningen ud fra oplysningerne vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt en EU/EØS-statsborger har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark, vil der blive krævet yderligere dokumentation herfor.

I det følgende gives eksempler på dokumenter, som en EU/EØS-statsborger vil kunne fremvise for at dokumentere, at han/hun har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark:

  • dokumentation for adresser, herunder udskrifter fra folkeregisteret om, at ansøgeren er bopælsregisteret i Det Centrale Personregister,
  • skøder på boligkøb i Danmark, lejekontrakter for leje af bolig eller kvittering for huslejebetaling,
  • dokumentation for, at EU/EØS-borgeren er flyttet fra pågældendes tidligere bopæl, herunder dokumentation for, at pågældende har opsagt lejemål, solgt sit hus, eller fremlejet sin bolig i en vis periode,
  • indmeldelse af børn i skole, børnehave etc.
  • dokumentation for sygesikringsnummer i Danmark, eller særlige sygeforsikringer.

Der er ikke tale om en udtømmende opregning af dokumenter, som en EU/EØS-statsborger har mulighed for at fremvise for at dokumentere et reelt og faktisk ophold i Danmark. Samtidig kan en ansøgning om familiesammenføring ikke afslås alene under henvisning til, at en EU/EØS-statsborger ikke har været i stand til at fremlægge et eller flere af ovennævnte dokumenter.

Under alle omstændigheder fortager statsforvaltningerne en konkret vurdering af de samlede omstændigheder.

En EU/EØS-statsborger, som ansøger om familiesammenføring i Danmark, skal i forbindelse med ansøgningen på tro og love erklære, at han eller hun har etableret et reelt og faktisk ophold i Danmark.

Følgende familiemedlemmer er omfattet af muligheden for at opnå familiesammenføring til en EU/EØS-statsborger, der opholder sig i Danmark:

  • ægtefælle
  • fast samlever over 18 år
  • direkte efterkommere under 21 år (dvs. børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren eller af ægtefællen/den faste samlever
  • direkte efterkommere over 21 år (dvs. børn, børnebørn, osv.) af EU/EØS-statsborgeren eller af ægtefællen/den faste samlever, som forsørges af EU/EØS-statsborgeren eller af ægtefællen/den faste samlever
  • slægtninge i opstigende linje (dvs. forældre, bedsteforældre, osv.) til EU/EØS-statsborgeren eller til ægtefællen/den faste samlever, der forsørges af EU/EØS-statsborgeren eller af ægtefællen/den faste samlever
  • andre familiemedlemmer (dvs. søskende, fætre, kusiner m.v.) hvis de i det land de ankommer fra, forsørges af EU/EØS-statsborgeren eller er optaget i dennes husstand
  • andre familiemedlemmer (dvs. søskende, fætre, kusiner m.v.) hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det absolut nødvendigt, at EU/EØS-statsborgeren personligt plejer de pågældende

Du kan læse nærmere om kravene til forsørgelse nedenfor.

Der skal være tale om et reelt slægtskabsforhold og/eller reelt ægteskab/fast samlivsforhold mellem EU/EØS-statsborgeren og familiemedlemmet.

Til brug for en ansøgning om familiesammenføring skal der fremvises dokumentation for, at der er etableret en familiemæssig tilknytning mellem EU/EØS-statsborgeren og familiemedlemmet, for eksempel en vielsesattest (i forhold til ægtefæller) eller en dåbsattest (i forhold til børn).

Statsforvaltningen foretager også en konkret vurdering af, om der er tale om misbrug af EU-rettens regler, herunder om formålet med et ægteskabs eller et samlivs etablering alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for familiemedlemmet.

En EU/EØS-statsborger og pågældendes ægtefælle/faste samlever, som ansøger om familiesammenføring efter EU-retten i Danmark, skal derfor i forbindelse med ansøgningen på tro og love erklære, at formålet med ægteskabets eller samlivets etablering ikke alene er at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for familiemedlemmet.

Hvis parret er gift, skal ægteskabet være gyldigt. Hvis parret er fast samlevende, skal samlivet bestå under det fortsatte ophold her i landet.

Der stilles forskellige krav til forsørgelse, alt efter hvilket opholdsgrundlag EU/EØS-statsborgeren har i Danmark og afhængigt af, hvilke familiemedlemmer der søges om familiesammenføring med.

For eksempel stilles der ikke krav om, at en EU/EØS-statsborger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder eller som pensioneret arbejdstager/selvstændig erhvervsdrivende/tjenesteyder, skal dokumentere, at pågældende kan forsørge sin ægtefælle, sine børn under 21 år og ægtefællens børn under 21 år.

Derimod kan der stilles krav om, at en EU/EØS-statsborger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed som økonomisk aktiv eller som pensioneret økonomisk aktiv, kan forsøge andre familiemedlemmer (som defineret i § 2, stk. 1, nr. 3-6, i EU-opholdsbekendtgørelsen) end pågældendes ægtefælle/samlevende, sine børn under 21 år og ægtefællens/den samlevendes børn under 21 år.

Herudover kan der stilles krav om, at en EU/EØS-statsborger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed som studerende, erklærer eller dokumenterer, at pågældende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og alle sine familiemedlemmer, herunder pågældendes ægtefælle/samlevende, pågældendes børn under 21 år og ægtefællens/den samlevendes børn under 21 år. Hvis der er tale om kernefamiliemedlemmer til EU/EØS-borgeren, kan EU/EØS-borgeren nøjes med at underskrive en erklæring om forsørgelse.

Endvidere kan der stilles krav om, at en EU/EØS-statsborger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed som selvforsørgende, dokumenterer, at han eller hun råder over tilstrækkelige midler til sig selv og alle sine familiemedlemmer, herunder pågældendes ægtefælle/samlevende, pågældendes børn under 21 år og ægtefællens/den samlevendes børn under 21 år.

Statsforvaltningen, hvor EU/EØS-statsborgeren bor, kan oplyse nærmere om, hvilke familiemedlemmer der kan få udstedt registreringsbevis eller opholdskort, og hvilke betingelser der skal være opfyldt.

Som en konsekvens af EF-domstolens afgørelse i Metock-sagen behøver familiemedlemmet, herunder den udenlandske ægtefælle/faste samlever ikke have haft et forudgående, lovligt ophold i det EU/EØS-land eller Schweiz, hvor EU/EØS-statsborgeren hidtil har udnyttet retten til ophold.

Der følger således af Metock-dommen, at:

"Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som opstiller et krav om, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, forudgående skal have opholdt sig lovligt i en anden medlemsstat inden vedkommendes ankomst til værtsmedlemsstaten for at kunne drage fordel af bestemmelserne i dette direktiv.

Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2004/38 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, som er ægtefælle til en unionsborger, som opholder sig i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, som ledsager eller slutter sig til denne unionsborger, kan drage fordel af dette direktivs bestemmelser, uanset hvor og hvornår deres ægteskab er indgået, og uanset hvorledes tredjelandsstatsborgeren er indrejst i værtsmedlemsstaten."

Læs mere om hvilke betingelser der gælder for, at danske statsborgere kan opnå familiesammenføring efter EU-reglerne her.

EU/EØS-statsborgere, der har opnået tidsubegrænset opholdsret i Danmark, har en ubetinget ret til familiesammenføring, og der kan således ikke stilles krav om opfyldelse af betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, eller §§ 9-12. Der skal dog fortsat være tale om et familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, jf. § 2.

Detaljer om familiesammenføring med EU/EØS-statsborgere med ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne beskrives i notatet ”Notat om tidsubegrænset opholdsret efter opholdsdirektivet” samt i Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11).

Som familiemedlem til en EU/EØS-statsborger, der er omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, og med ret til ophold i Danmark efter EU-opholdsbekendtgørelsen, har du mulighed for efter fem års ophold i Danmark at ansøge om tidsubegrænset ophold i Danmark. For nærmere oplysninger om tidsubegrænset ophold kontakt Statsforvaltningen.

Hvis ansøgeren bor eller opholder sig i Danmark, kan han/hun søge om et registreringsbevis eller opholdskort hos Statsforvaltningen, hvor han/hun bor.

Hvis ansøgeren bor i udlandet, kan ansøgningen indgives ved en dansk repræsentation (ambassade eller konsulat) i ansøgerens hjemland eller i det land, hvor ansøgeren har haft fast ophold i de sidste 3 måneder.

Registreringsbeviset, som udstedes både til en EU/EØS-statsborger, som udnytter retten til fri bevægelighed i Danmark, og til dennes familiemedlemmer, der er EU/EØS-statsborgere eller schweiziske statsborgere, gives i form af et brev fra Statsforvaltningen. Registreringsbeviset gives uden en udløbsdato.

Opholdskortet, som udstedes til familiemedlemmer, der er tredjelands-statsborgere, gives i form af et plastkort i kreditkortstørrelse fra Statsforvaltningen. Opholdskortet er tidsbegrænset.

Det har stor betydning for, hvor lang tid sagsbehandlingen tager, at ansøgningen er vedlagt de korrekte dokumenter. Statsforvaltningen kan give nærmere informationer om de nødvendige dokumenter samt om den forventede sagsbehandlingstid.

Statsforvaltningen, hvor EU/EØS-statsborgeren bor, kan oplyse nærmere om, hvilke familiemedlemmer der kan få udstedt registreringsbevis eller opholdskort og hvilke betingelser, der skal være opfyldt.

De danske udlændingemyndigheder har tidligere stillet krav om, at en udenlandsk ægtefælle skulle have haft et forudgående, lovligt ophold i et andet EU/EØS-land for at opnå familiesammenføring med en EU/EØS-statsborger efter EU-reglerne.

Dette krav er bortfaldet som følge af EU-domstolens afgørelse i Metock-sagen.

De danske udlændingemyndigheder har som konsekvens af to domme fra EU-domstolen i sagerne Ibrahim og Teixeira (sag C-310/08 og C-480/08) justeret praksis i sager vedrørende familiesammenføring efter EU-reglerne om den fri bevægelighed.

Dommene betyder, at børn, der har opnået ophold i Danmark under en forælders udøvelse af arbejdskraftens fri bevægelighed, i visse tilfælde kan bevare opholdsretten ved ophør af denne forælders arbejdstagerstatus. Den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, kan samtidig have en afledt opholdsret.

Dommene får også betydning i sager om familiesammenføring efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvor referencen er dansk statsborger. Den person, der har opnået familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne som ægtefælle til en dansk statsborger, der har udøvet arbejdskraftens fri bevægelighed i et andet EU-land, kan i visse tilfælde opnå en afledt opholdsrettighed.

Dommene har desuden den konsekvens, at det krav om selvforsørgelse, der i Danmark stilles i sager vedrørende artikel 12, stk. 3, i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) ikke kan opretholdes. Denne bestemmelse regulerer spørgsmålet om bevarelse af opholdsret i tilfælde af unionsborgerens udrejse eller død.

Som en konsekvens af Clauder-dommen (E-4/11) har en person, der er familiemedlem til en EU/EØS-statsborger med ret til tidsubegrænset ophold efter EU-reglerne, ret til familiesammenføring uden yderligere betingelser. Der skal dog fortsat være tale om et familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand, jf. § 2. Hvis der i forbindelse med en sådan sag har været stillet betingelser for opholdsretten (f.eks. krav om dokumentation for tilstrækkelige midler), og hvor der – fordi betingelserne ikke var opfyldt – er meddelt afslag på opholdsret, vil der kunne anmodes om, at sagen genoptages.

Hvis en EU/EØS-statsborger, som tidligere har fået afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne, mener at være omfattet af den nye praksis, som følger af Eind-dommen, Metock-dommen, Ibrahim- eller Teixeira-dommen eller Clauder-dommen, eller i øvrigt mener at have krav på familiesammenføring efter EU-reglerne, kan han/hun anmode den myndighed, som senest har behandlet sagen, om at få sagen genoptaget.

Det vil herefter blive vurderet, om der er grundlag for at genoptage sagen.