Nyt opholdskort koster normalt
1.270 kr.

Hvem kan ansøge om nyt opholdskort fra SIRI?

Når du har fået opholdstilladelse i Danmark, vil du automatisk modtage dit opholdskort.

Kortet er dit bevis for opholdstilladelse i Danmark.

Kortet vil automatisk blive sendt til den adresse, som du er registreret med i Det Centrale Personregister (CPR). Det er altså en forudsætning for at modtage kortet, at du har registreret dig med en dansk adresse i CPR.

Du vil normalt modtage dit opholdskort 2-3 uger efter, at du har fået opholdstilladelse og har registeret dig med en dansk adresse.

Du skal kun benytte denne side til at ansøge om et nyt opholdskort, hvis

  • du har brug for et nyt opholdskort, og

  • du har en opholdstilladelse udstedt af SIRI på grundlag af fx arbejde, studie, ophold til at opnå en dansk autorisation, Working Holiday, praktik- eller au pair-ophold eller som medfølgende familiemedlem. 

Du kan også bruge denne side, hvis du har ret til permanent ophold på baggrund af EU-reglerne, fordi du er tredjelandsstatsborger (dvs. statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz) og har ophold i Danmark som familiemedlem til en EU-borger.

Hvornår kan jeg ansøge om et nyt opholdskort?

Du kan ansøge om et nyt opholdskort, hvis:

  • du har mistet dit opholdskort,
  • der er forkerte oplysninger på dit nuværende opholdskort - hvis der fx er sket ændringer i dine personlige data, fx dit navn,
  • du er under 18 år og skal have et opholdskort,
  • du ikke har modtaget det opholdskort, som vi har sendt til dig i forbindelse med, at du har fået en opholdstilladelse,
  • dit kort er udløbet og du har ret til permanent ophold på baggrund af EU-reglerne.

Hvis du har mistet dit opholdskort, skal du huske at udfylde politiets erklæring om mistet pas eller identitetsdokument (P 650-031).

Erklæringen findes i tre sprogversioner: dansk, engelsk og tysk

Hent erklæringen på dansk her

Hent erklæringen på engelsk her

Hent erklæringen på tysk her

Du kan også få erklæringen ved at henvende dig til politiet.

Erklæringen skal underskrives og stemples af politiet og afleveres sammen med din ansøgning om nyt opholdskort.

Hvis dit ønske om et nyt opholdskort skyldes, at der er sket ændringer i dine persondata, efter du fik dit opholdskort, skal du vedlægge dokumentation for ændringen af dine persondata. 

Hvis du fx har ændret navn, skal du vedlægge dokumentation for navneændringen.

Du skal betale gebyr, når du ansøger om et nyt opholdskort, fordi du har ændret navn eller hvis du har mistet dit opholdskort.

Hvis der er fejl i persondata på dit opholdskort, fx dit navn er stavet forkert eller der er fejl i din fødselsdato, skal du kontakte os direkte via kontaktformularen eller telefonisk.

Du skal ikke betale gebyr, når du ansøger om et nyt opholdskort, fordi der var fejl i dine persondata. 

Hvad skal jeg vide, hvis jeg er familiemedlem til en EU-borger?

Hvis du er tredjelandsstatsborger (dvs. statsborger i et land uden for EU/EØS og Schweiz) og har permanent ophold i Danmark som familiemedlem til en EU-borger og ønsker at ansøge om nyt opholdskort, skal du ikke betale gebyr for en ansøgning om nyt opholdskort.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

Hvis du har opholdstilladelse til at arbejde, studere, eller efter en af de ordninger som SIRI administrerer, behandles din ansøgning om et nyt opholdskort af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Hvis du har asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag, behandles en ansøgning om nyt opholdskort af Udlændingestyrelsen.

På fanen ’Sådan ansøger du’ til højre på siden har du adgang til det relevante ansøgningsskema, KO1/SIRI.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig. 

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Hvis du har mistet dit opholdskort, skal du vedlægge

Hvis der ændringer i dine persondata, skal du vedlægge

Afsæt gerne

15 minutter

 til at udfylde ansøgningen

1 person

 Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til det relevante ansøgningsskema KO1/SIRI.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Læs mere om vores behandling af dine personoplysninger

 

Benyt skemaet KO1/SIRI

 

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Er du tredjelandsstatsborger og har du permanent ophold i Danmark som familiemedlem til en EU-borger, har du også mulighed for at bruge, udover det online ansøgningsskema KO1/SIRI, print selv-skemaet KO1/EU.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

Hent print selv-skema KO1/EU i Word-format

Hent print selv-skema KO1/EU i pdf-format

Når du ansøger om nyt opholdskort, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskortet.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning om nyt opholdskort blive afvist.

Læs mere om biometri

Hvis du er i Danmark

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid

Hvis du er i udlandet

Du kan få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre

Du skal medbringe

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri
  • Betalt for det nye kort (undtagen i visse situationer)

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Du vil få dit nye opholdskort tilsendt til din CPR-registrerede adresse.

Det er vigtigt at dit navn står på din postkasse. Hvis dit navn ikke står på postkassen, risikerer du, at kortet ikke bliver afleveret og i stedet returneret til SIRI.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI