Sagsbehandlingen tager normalt
2 måneder

Gebyr for sagsbehandling
2.880 kr.

Hvad betyder det at være medfølgende familie?

Du kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis du er

  • ægtefælle
  • registreret partner
  • fast samlever
  • barn under 18 år eller
  • øvrig familie

til en person (også kaldet 'hovedperson'), som allerede bor og arbejder i Danmark på et greencard.

I helt særlige tilfælde kan der gives tilladelse til øvrige familiemedlemmer.

 

Der gælder særlige regler for statsløse født i Danmark, som ansøger om dansk statsborgerskab.

Dine muligheder for at få dansk statsborgerskab som statsløs født i Danmark afhænger af, om du er under 18 år, mellem 18 og 21 år eller over 21 år.

Læs mere om statsborgerskab til statsløse født i Danmark

Hvad er betingelserne?

For at få en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem skal du og hovedpersonen opfylde en række betingelser.

Læs, hvilke betingelser der gælder for dig, i afsnittene nedenfor.

Det er en betingelse, at hovedpersonen:

  • arbejder i Danmark
  • har en ansættelseskontrakt, der varer minimum 1 år fra det tidspunkt, hvor du indgiver din ansøgning som medfølgende familiemedlem
  • har modtaget minimum 1 månedsløn på baggrund af sin ansættelse
  • har en garanteret lønindtægt, der mindst udgør:
    - 12.326 kr. (2024-niveau) pr. måned, hvis du er ægtefælle/fast samlever/registreret partner, eller
    - 16.382 kr. (2024-niveau) pr. måned, hvis du/I er et eller flere mindreårige børn eller ægtefælle/fast samlever/registreret partner samt et eller flere mindreårige børn, og
  • opfylder betingelserne gennem én ansættelse. Betingelserne kan ikke opfyldes ved at kombinere flere forskellige ansættelser.

Hovedpersonens løn skal være opnået på ordinære vilkår og indberettet til SKAT, og arbejdsgiveren skal være etableret i Danmark.

Jeres ægteskab skal kunne anerkendes efter dansk ret. Det betyder, at ægteskabet kan anerkendes, hvis det er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er indgået, og at: 

  • I begge var fysisk til stede ved vielsen
  • I begge var fyldt 18 år på tidspunktet for vielsen
  • der ikke er tale om et proformaægteskab
  • det ikke strider mod grundlæggende retsprincipper. 

Hvis I ikke er gift, eller hvis ægteskabet ikke kan anerkendes efter dansk ret, vil vi i stedet vurdere, om I kan betragtes som faste samlevere.

Et registeret partnerskab kan anerkendes i Danmark, hvis det kan sidestilles med et ægteskab efter dansk ret. Det betyder, at det registrerede partnerskab skal være gyldigt i det land, hvor registreringen har fundet sted, og at:

  • I begge var fysisk til stede ved registreringen 

  • I begge var fyldt 18 år på tidspunktet for registreringen

  • der ikke er er tale om en proformaregistrering

  • det ikke strider mod grundlæggende retsprincipper.

Hvis vi vurderer, at dit registrerede partnerskab ikke kan anerkendes efter dansk ret, vil vi i stedet vurdere, om I kan betragtes som faste samlevere.

Faste samlevere over 18 år er sidestillet med ægtefæller. Faste samlevere er personer, der bor på fælles bopæl i et fast forhold af længere varighed. Du skal have levet sammen med hovedpersonen i mindst 1,5-2 år op til ansøgningstidspunktet.

Jeres faste samliv kan fx dokumenteres ved:

  • fælles bopælsregistreringer og lejekontrakter 
  • fælles bankkonto 
  • fælles lån
  • fælles forsikringer og regninger
  • breve/dokumenter, der forbinder jer til den samme adresse i perioden.

Du kan få opholdstilladelse som medfølgende barn, hvis du er under 18 år. Du skal dokumentere din familiemæssige tilknytning til hovedpersonen.

Dokumentationen kan fx være:

  • kopi af fødselsattest
  • personattest 
  • adoptionspapirer.

Hvis dine forældre har fælles forældremyndighed, og det kun er din ene forælder, som skal opholde sig i Danmark med dig, skal du have samtykke fra din anden forælder til, at du må rejse til Danmark. Hvis din ene forælder har den fulde forældremyndighed, skal du dokumentere dette.

Blanket til samtykkeerklæring (PDF  kun på engelsk)

Du skal vedlægge en kopi af datasiden på den anden forælders pas eller kopi af anden gyldig billedlegitimation på den anden forælder, for at samtykket er gyldigt.

Et samtykke er som udgangspunkt gældende, indtil det trækkes tilbage.

Det er en betingelse, at du bor på samme adresse i Danmark som hovedpersonen, der er i Danmark på et greencard, når du har fået en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem.

Dette gælder også for børn, som er over 18 år. Du skal stadig bo på samme adresse som hovedpersonen, selvom du fylder 18 år, efter du har fået opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familie.

Hovedpersonen, som er i Danmark på et greencard, skal kunne forsørge dig. Læs mere under punktet ’Din hovedperson skal have arbejde i Danmark’.

I må ikke modtage visse offentlige ydelser. Det er som udgangspunkt hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, fx kontanthjælp, I ikke må modtage.

Læs om offentlige ydelser, når du har en opholdstilladelse

Du skal have et gyldigt pas for at få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder for alle – også selv om du er et barn.

Du kan kun få opholdstilladelse indtil 3 måneder før udløbsdatoen for dit pas.

Hvis dit pas ikke er gyldigt for hele den periode, det er muligt at få en opholdstilladelse, vil din opholdsperiode blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelse vil blive givet for en kortere periode på grund af passets udløbsdato. Hvis du fornyer dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse – du kan dog tidligst ansøge, 3 måneder før din nuværende opholdstilladelse udløber.

Læs mere om paskrav

Kan jeg få opholdstilladelse som øvrig familie?

Hvis du er familiemedlem til hovedpersonen, men du ikke er ægtefælle/fast samlever/registreret partner eller barn under 18 år, er du øvrig familie. SIRI kan ikke give dig opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til hovedpersonen, hvis du er øvrig familie, medmindre der er helt særlige og tungtvejende hensyn.

SIRI vil foretage en konkret vurdering af, om der er særlige og tungtvejende hensyn til, at du kan få en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, når du er øvrig familie.

Det kan efter en konkret vurdering være tilfældet, hvis flere af følgende forhold er aktuelle:

  • Hovedpersonen har altid forsørget dig og har altid boet på samme adresse som dig.
  • Du er særlig afhængig af hovedpersonen på grund af et handicap, høj alder eller lignende.
  • Du har ikke anden familie i dit hjemland.
  • Du har boet sammen med hovedpersonen ved udstationeringer i andre lande i perioden op til ansøgningstidspunktet.

Du skal dokumentere de konkrete hensyn, der gør, at du er særlig afhængig af hovedpersonen.

Hvilke rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en dansk opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencardhaver? – Og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig i Danmark i den periode, din tilladelse er gyldig.

En tilladelse giver dig desuden ret til at opholde dig i Schengen-området i op til 90 dage inden for den seneste 180 dages-periode. Tilladelsen giver dig dog ikke ret til at arbejde i andre Schengen-lande.

Du må ikke opgive din danske adresse eller opholde dig i udlandet i mere end 6 måneder i træk. Gør du det, bortfalder din tilladelse. Det betyder, at du ikke længere må opholde dig i Danmark.

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, fx hvis du ønsker at holde barsel i dit hjemland, kan du søge om dispensation for bortfald.

Læs mere om bortfaldsreglerne

Læs mere, og ansøg om dispensation fra bortfald

En tilladelse som medfølgende familiemedlem til en greencardhaver giver dig ret til at arbejde i Danmark. Du skal derfor ikke ansøge om arbejdstilladelse, hvis du får et job.

Du må også gerne drive egen virksomhed.

Hvis du er under 18, er der særlige regler for, hvor meget du må arbejde. Du kan læse mere om disse regler på Arbejdstilsynets hjemmeside.

En dansk opholdstilladelse giver dig ikke ret til at arbejde i andre Schengen-lande.

Under dit ophold skal du og din familie være selvforsørgende. Du må ikke modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Hvis du eller hovedpersonen modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget – og du vil miste retten til at være i Danmark. Hovedpersonen risikerer også at miste sin opholdstilladelse, hvis du modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Er du i tvivl om, om en ydelse udbetales efter lov om aktiv socialpolitik, skal du henvende dig til din bopælskommune, som kan oplyse det.

Hvis en myndighed, fx en kommune, udbetaler ydelser til udlændinge, bliver det indberettet til SIRI.

Se listen over ydelser, som du ikke må modtage

Med en opholdstilladelse i Danmark har du ret til gratis danskundervisning. Du skal dog være 18 år og have registreret din danske adresse i folkeregisteret.

Hvis du har opholdstilladelse i Danmark med henblik på beskæftigelse, studie m.v., skal du betale et depositum, før du kan begynde danskundervisningen. Vær opmærksom på, at du mister dit depositum, hvis du ikke består modulerne inden for en bestemt tidsramme.

Den kommune, du bor i, har pligt til at tilbyde dig danskundervisning og henvise dig til et sprogcenter. Har du ikke modtaget et tilbud om danskundervisning fra din kommune senest en måned efter, du har registeret din adresse i Danmark, kan du kontakte din kommune.

Undervisningen foregår (normalt) sammen med andre udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark.

Hvis du skal bo og og eventuelt arbejde i Danmark, er der en række ting, du skal sætte dig ind i. Afhængigt af dine personlige forhold kan du også have brug for andre vigtige informationer og handlemuligheder.

Portalen borger.dk giver dig information, links og i mange tilfælde også handlemuligheder i forhold til de vigtigste emner, fx

  • MitID
  • CPR-registrering
  • sundhedskort
  • skatteforhold
  • ferieforhold
  • skole og børnepasning
  • bolig
  • danskundervisning
  • bilregistrering og kørekort.

Hvor længe kan jeg være i Danmark?

Du vil normalt få tilladelse for samme periode som det familiemedlem, der er i Danmark på et greencard (hovedpersonen), dog højst 4 år.

Hvis hovedpersonens opholdstilladelse bliver forlænget, og du vil blive i Danmark, skal du også ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Det er meget vigtigt, at du ansøger om forlængelse, inden din tilladelse udløber. Hvis du indgiver din ansøgning efter udløbet af din tilladelse, risikerer du, at ansøgningen bliver afvist, og at du skal forlade Danmark.

Hvis du indgiver ansøgningen om forlængelse i tide, må du blive i Danmark, mens vi behandler din sag, også selv om din tilladelse udløber.

Hvis du er et medfølgende barn, og du får din første opholdstilladelse, inden du fylder 18 år, kan du få din tilladelse forlænget, selv om du i mellemtiden er fyldt 18 år – dog kun hvis du fortsat bor på samme adresse som hovedpersonen.

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse som medfølgende familie til en greencardhaver behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er i Danmark, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

Før du indgiver en ansøgning, skal du oprette et SB-ID til ansøgningen, og du skal betale gebyr til at dække SIRIs sagsbehandling. Det gør du på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, MF1.

Hvert medfølgende familiemedlem skal indgive sin egen ansøgning. Hvis fx en ægtefælle og to børn ansøger om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlemmer, skal der i alt oprettes 3 SB-ID’er, betales 3 gebyrer og indgives 3 ansøgningsskemaer.

Du kan lade dig repræsentere af en tredjepart. Det kan fx være et familiemedlem, en advokat eller et relocation-bureau. Hvis du ønsker at lade dig repræsentere, skal du give din partsrepræsentant fuldmagt til at varetage din ansøgning. Du skal dog ikke give en fuldmagt, hvis du ønsker at lade dig repræsentere af en, som har stillingsfuldmagt, fx en advokat.

Godkendt standard til fuldmagt  

Du skal være opmærksom på, at SIRI som udgangspunkt vil give afslag på en ansøgning om opholdstilladelse på et nyt grundlag, der indgives for tidligt i forhold til den ønskede startdato for opholdet i Danmark.

Hvis du indgiver en sådan ansøgning, tidligere end 6 måneder før du skal begynde dit ophold i Danmark, kan du således forvente at få et afslag. Hvis du har betalt SIRIs sagsbehandlingsgebyr, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Du kan ikke få tilbagebetalt gebyret for din ansøgning, hvis du frafalder ansøgningen, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for dig. Du kan heller ikke få tilbagebetalt gebyret, hvis du får afslag på ansøgningen om opholdstilladelse.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller det familiemedlem, der er arbejdstager.

På denne fane kan du se, hvad du skal gøre for at indgive en ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk.

Du skal vedlægge

Hvis du er ægtefælle eller registreret partner, skal du vedlægge

Hvis du er fast samlever, skal du vedlægge

Hvis du er barn, skal du vedlægge

Afsæt gerne

60 minutter

til at udfylde ansøgningen

1 person

Du udfylder selv ansøgningsskemaet

På dette trin har du adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Sørg for at du har gennemgået alle de foregående trin, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes og hvilken dokumentation der skal vedlægges.

Du kan læse mere om vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ansøgningen her.

Sørg for at have alle dokumenter klar i digital form, så du kan vedhæfte dem til ansøgningen undervejs.

Hvis du ikke har MitID, skal du underskrive, indscanne og vedhæfte til ansøgningen dokumentet 'Erklæringer og information'.

Du kan hente dokumentet 'Erklæringer og information' her (også tilgængeligt i selve skemaet)

Du kan hente blanketten til samtykkeerklæringen her - kun på engelsk (også tilgængeligt i selve skemaet)

 

Benyt skemaet MF1

 

Bemærk, at det er obligatorisk at benytte dette ansøgningsskema. I særlige tilfælde kan du blive fritaget fra kravet om at bruge et online ansøgningsskema. Du kan læse mere her.

Bemærk, at det er obligatorisk at oplyse dit pasnummer i dette ansøgningsskema. Hvis du ikke er i besiddelse af et gyldigt pas, kan du kontakte os for at få vejledning. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Når du ansøger om en opholdstilladelse, skal du have optaget biometri. Det betyder, at du skal have taget et ansigtsfoto og afgive fingeraftryk. Dit ansigtsfoto og dine fingeraftryk vil blive lagret på en chip på det opholdskort, du vil få, hvis du får en tilladelse.

Hvis du ikke får optaget biometri, vil din ansøgning blive afvist. Det betyder, at din ansøgning ikke vil blive behandlet.

Du kan læse mere om biometri her.

Du skal have optaget biometri senest 14 dage efter, at du har indgivet din ansøgning om opholdstilladelse.

Hvis du ikke kan afgive biometri inden for fristen, fordi du ikke kan få en tid på en dansk repræsentation inden de 14 dage, kan du skrive til os, hvornår du har fået tid til biometri. Så undgår du at din ansøgning bliver afvist.

Du er i udlandet

Du kan få optaget biometri ved en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor.

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan få optaget biometri (åbner i et nyt vindue)

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du har indgivet din ansøgning på en norsk repræsentation, har du samtidig afleveret et ansigtsfoto. Hvis du senere får en opholdstilladelse på baggrund af din ansøgning, skal du have optaget biometri inden for en bestemt frist efter indrejsen i Danmark.

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du er i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du få optaget biometri i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum,
  • eller allerede har en opholdstilladelse i Danmark.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan få optaget biometri i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal have optaget biometri i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du har indgivet din ansøgning korrekt, hvis du har:

  • Oprettet sagsbestillings-id
  • Betalt gebyr
  • Indgivet ansøgningen
  • Fået optaget biometri

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane. Når sagen er afgjort, vil du modtage et svar.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig.

Ansvarlig myndighed

Kontakt SIRI